Læren om Naturens Almindelige Love

26 staaende, hvis Faldlinien træffer indenfor UnderstotningSsladen, træffer den udenfor vil det vælte. Hviler Legemet paa flere Punkter, maa Faldlinien træffe indenfor de yderste Linier som kunne drages imellem UnderstotningspUNkterne. Et Legeme, der saaledes er und erstattet, vil, som man let seer, staae desto fastere jo ftørre Understotningsfladen er og jo lavere Tyngdepunkt ligger. En hoitlæsset Bagn vil vælte lettere end en lavtlæsset, hvilket sees i hosstaaende Figur, hvor Vognene A ogB staae paa lige heldende Skraaninger, men medens Faldlinien af A falder Udenfor Un- derstøtningen og den- ne Vogn altsaa vil % vælte, ligger Fald- linien af B endnu indenfor Understøtningen og denne Vogn staaer endnu meget sikkert. — Paa en vandret Flade hviler en Kugle hvordan man end lægger den; thi UnderstotningspUnktet kommer bestandig til at ligge lodret Under Tyngdepunktet; men saasnart Fladen, hvorpaa Kuglen hviler, har den mindste Helding, vil KUglen nitte, da saa Faldlinien træffer udenfor Understøtningen. Et Wg, som ligger paa Siden vil være i stadig Ligevægt, da Tyngdepunktet i denne Stilling indtager det nederste Sted, staaer det paa Enden er det i ustadig Lige- vægt, da TyndepUnktet saa indtager det oberste Sted. De fljæve Taarne i Pisa og Bologna staae sikkert, fordi Fald- linien træffer indenfor deres Grundflade. Liniedandsernes Kunster beroe ikke paa at de forstaae at holde TyngdepUnktet lodret over Touget; men derpaa, at de ved smaa Bevægelser med Krop, Arme eller Balanceerstang bringe Faldlinien til at flifte saa hurtigt fra den ene Side af Touget til den anden, at Legemet imidlertid ei faaer Tid til at falde et kjendeligt Stykke. Paa de samme Forhold beroe ogsaa Hyldemarvs- dukkerne, der reise sig, n-ar man har lagt dem ned, idet deres