Læren om Naturens Almindelige Love

25 ved samme Punkt befæste en Snor med et Blylod, saa vil Legemets Tyngde- punkt stille sig lodret Un- der Punktet a og Snoren, der bærer Blyloddet alt- saa gaae lige forbi Tyngde- punktet. Drager man nu paa Legemets Sideflade Linien ac langsmed Lod- snoren, vil Tyngdepnnktet findes ved den. ^phænger man derpaa Legemet ved et andet Punkt af Omkredsen f. Ex. b, kan man paa samme Maade sinde nok en Linie bd, der gaaer forbi Tyngdepunktet, og dette maa altsaa findes ligeud for begge Limers Overskjæringspunkt. Bilde-man^derimod findelTyngdepUnktet i et Legeme, som ikke er fladt, f. Ex. i en K-NM, kande man lade den hvile i sine Tapper og paa en i Mundingen indMkken Stang hænge Vægt saalænge til Kanonen var i Ligevægt i den vandrette Stilling. Sæt nu at Kanonen veiede 600 Pund, at Vægten p, naar den holdt Kanonen i den vandrette Stilling veiede 30 Pund og at Afstanden fra c til a var 60 Domlirer, saa kunne vi let finde Afstanden fra Tyngdepunkte t til Tappen c. Pi kllnne nemlig betragte hele Kanonens Vægt som ophængt i Tyngdepunktet, altsaa virkende paa Vægtstangsarmen ct. Da nu Vægten p er 20 Gange mindre end Kanonens Vægt, maa, for at Ligevægt flal finde Sted, Afstanden ct være 20 Gange mindre end ca, altsaa 3 Tommer. 40. Naar et Legeme hviler paa en Flade, vil det blive