Læren om Naturens Almindelige Love

24 Naar et Legeme falder vil det i de fleste Tilfælde dreie sig rundt i Luften, men medens de fleste af Legemets Dele der- ved komme til at bestrive krumme Linier under Faldet, vil Tyngdepunktet altid, naar Legemet ikke har faaet en Bevæ- gelse til Siden, falde efter den lodrette Linie. c) Tyngdepunktet stræber altid efter at indtage det nederste Sted. Denne Lov ligger ignmben ligefrem i den foregaaende; men den kommer til Anvendelse i andre Tilfælde. Tænker man sig nemlig, at TyngdepUnktet under Legemets Bevægelse vilde komme til at gjennemlobe en fkraa Linie, hmbe man oplose TyngdepUnktets lodrette Faldbestræbelse i to andre Kræfter, af hvilke den ene var lodret paa Tyngdepunktets Bei og ingen Indflydelse sik paa Bevægelsen, den anden derimod parallel med TyngdepUnktets Bei vilde bringe det til at be- væge sig nedad Skraaningen, og saaledes sege det nederste Sted, hvortil det kan komme. d) For at Legemet skal vcrre Hvile maa Faldlinien træffe Understøtningen, -y 38. Af de ovenstaaende Love folger, at et Legeme, som kan dreie sig frit om en Tap kun kan være i Hvile, naar den lodrette Linie igjennem Axen træffer Tyngdepunktet; men i saa Fald kan Tyngdepunktet enten falde sammen med Hvile- punktet, da vil Legemet blive i Hvile, hvad Stilling man giver det, og man siger da, at det er i ligegyldig Ligevægt; eller det kan ligge lodret Under HvilepUnktet; Legemet vil da, naar man bringer det Ud af sin Stilling, svge tilbage dertil, og man kalder Ligevægten stadig; eller Tyngdepunktet kan ligge lodret over HvilepUnktet; men da vil Legemet, saasnart det bringes endog nok saa lidet Ud af sin Stilling fjerne sig der- fta og indtage den stadige Ligevægt; man siger derfor at Le- gemet er i ustadig Ligevægt, naar Tyngdepunktet ligger lodret over Hvilepunktet. 39. Dil man ved Forsvg sinde Tyngdepunktet i et Le- geme, kan det flee paa forskjellige Maader. Er Legemet fladt kan man ophænge det ved et Punkt i Omkredsen s. Ex. a og