Læren om Naturens Almindelige Love

23 lodrette Linier fra Hvilepunktet paa Kræfternes Retningslinier ere lige. En krum Vægtstangsarm vil saaledes ikke være at fore« trække for en lige skjondt den er længere end denne, da det fun kommer an paa Afstandene fra Hvilepunktet til den Linie, langs hvilken Kraften virker. ) 36. I ethvert Legeme findes, et Nunkh, Tyngde - punktet, der forholder sig til Vægten ak Legemets Dele om- trent som Lægtftanaens Hvilepunkt til de paa den virkende Kræf- ter, idet nemlig alle LegemetsT>ele bolde.hinanden i Ligevægt omkring dette Punkt. Tænker man sig et Legeme, der frit kunde dreie sig omkring sit Tyngdepunkt, saa vilde det være i Ligevægt, hvad Stilling man gav det. Ved Legemer, der have en regelmæssig Figur og heelt lgjennem er opfyldt med samme Stof, seer man let at Tyngde- punktet maa ligge i Legemets Midtpunkt. Saaledes ved en KUgle, en Tærning, en Cylinder. Har Legemet en mere sammen- sat Figm, kan man finde Tyngdepunktets Beliggenhed enten ved Beregning, eller som det siden skal vises ved Forssg. 37. Fomden den angivne Hovedegenskab, at alle Lege- mets Dele holde hinanden i Ligevægt omkring Tyngdepunktet, har dette endnu flere mærkelige Egenskaber, der dog alle kunne udledes af den ene. De vigtigste ere folgende. a) Naar et Legeme er i Hvile, kan man tænke sig hele Legemets Vægt forenet i dets Tyngdepunkt, da Ligevægten ei forstyrres, naar Legemet blot var understottet i Tyngde- punktet; men forovrigt frit kunde dreie sig. Havde man f. Ex. paa den ene Arm af en Vægtstang befæstet et Legeme, maatte man for at bringe Ligevægt tilveie paa den anden Vægtstangsarm ophænge en Vægt saa stor som den, der vilde være fornøden, naar en Vægt lig Lege- mets havde været ophængt ved dets Tyngdepunkt. b) TyngdepUnktet stræber at falde efter den lodrette Lime imod Jordens Overflade. Den lodrette Linie lgjennem Tyngde- punktet kaldes Legemets Faldlinie.