Læren om Naturens Almindelige Love

na ar ce var x/4 as ca, altsaa vil ogsaa Bægten q holde Lige- vægt med den dobbelte Vægt virkende i det halve, eller med den fiirdobbelte Vægt virkende i en Fjerdedeel af Afstanden fra Hvilepunktet. Loven for den eenarmede Vægtstang bliver da den samme som for den to armede: de statiske Momenter msae være ligestore. 354 Selv naar Dægtstangen var frum, som acb i hos- staaende Figur, hvor c er tænkt som Hvilepunktet, og naar Kræfterne virke i ganske vilkaarlige Retninger, som aq og bp, kUNne vi komme tilbage til samme Lov. Da nemlig Vægtstangen er tænkt uden Vægt, vil Ligevægten ei forstyrres om man foiede de to Arme ce og cd, der maae tænkes fast forbundne med den krumme Stang, til denne, saa- ledes at de ere lodrette paa Linierne aq og bp, hvori Kræf- terne virke. Ei heller vilde Ligevægten forstyrres, naar man tilfoiede Stængerne ae og bd, der ligge i Forlængelserne af Kræfternes Retningslinier; men nu er det ligegyldigt enten vi forestille os Kræfterne virkende i det ene eller det andet Punkt i samme Linie, ligesom det er ligegyldigt, naar vi skulle lofte en Byrde, som er ophængt ved en Snor, enten vi fatte Snoren tæt ved Byrden eller langt derfra, og vi kunne derfor forestille os at Kræfterne virkede i Punkterne d og e. Virkningen af de fljæve Kræfter paa den frumme Vægtstang vil da blive den samme som Virkningen af de samme Kræfter paa Armene af den brudte Vægtstang ecd, imod hvilke Kræfterne virke lodret. Men tænker man sig nu, at denne brndte Lægtstang blev dreiet lidt ud af sin Stilling, indseer man ligesom før, at Punktet e faaer en Hastighed saa mange Gange større end den, d faaer, som ce er længere end cd, at altsaa Vægten ved a maa være saa mange Gange mindre end den ved b, som ce er storre end cd, hvilket ogsaa kunde udtrykkes saa- ledes: Vægtstangen er i Ligevægt, naar Kræfterne gange de