Læren om Naturens Almindelige Love

21 Masse gange Afstand fra Hvilepmiktet kalder man det sta- tiske Moment. I ovenstaaende Exempel faaer man saaledes, at 40 Gange 5 er lig 100 Gange 2. For at holde en Vægt paa 100 Pund, som virker i en Afstand af 2 Fod fra Hvilepunktet, i Ligevægt, kan man anvende 50 Pund i 4 Fods Afstand, 40 Pund i 5 FodS Afstand, 25 Pund i 8 Fods Afstand, 20 Pund i 10 Fods Afstand o. s. v. Afstandene fra Hvilepunktet til de Steder, hvor Vægtene virke, kalder man Vægtstangens Arme. Det er let at see, at man istedetfor Vægtene kan sætte andre Kræfter, der udove det samme Tryk paa Dægtstangen, og paa saadan Maade kan man bestemme den Kraft, man behover at anvende for at holde en vis Byrde i Ligevægt. Loven for Vægtstangens Ligevægt lader sig da ogsaa Udtrykke saaledes, at Kraften skal være saa mange Gange mindre end Byrden, som Kraftens Bægtstangsarm er ftørre end Byrdens. Om den Kraftanstrcen- gelse, det Arbeide, som behoves for at lofte en Byrde, hvortil der naturligviis udfordres Bevægelse, er her endnu ikke Tale. 34. Den Vægtstang, vi ovenfor have omtalt, kalder man den to armede og gjor Forfljel paa den og den e en- armede Vægtstang, hvor begge Kræfter virke paa samme Side af Hvilepunktet, men i modsatte Retninger. Tænker man sig nemlig Vægtstangen ac, som kan dreie sig om sit ene Ende- punkt c, og der ved a var ophængt en Vægt p, vilde denne kunne hol- des i Ligevægt ved en anden Vægt q, ophængt ved en Snor, som be- fæstet ved a, gaaer op over en Tridse, der som det senere skal vises ei forandrer dens Virk- ning. Stangen tænkes natmligviis uben Vægt. Men er d Midtpunktet af ac, vil efter hvad vi fvr saae Vægten p op- hcengt ved a udrette det Samme som den dobbelte Vægt op- hængt ved d, eller som den fiirdobbelte Vægt ophængt ved e,