Læren om Naturens Almindelige Love

299 Brint ved Platin eller Kul, men -en forbindet sig strax med en Deel af den omgivende Salpetersyres Ilt og redilcerer derved denne til Salpetersyrling; Polarisationen ophæves og ingen fremmed fast Leder Udstilles, saaat Virkningen bliver uforandret. (For ved Hjælp af et galvanisk Apparat at adflille en vis Mængde Vand, maa ifølge Ovenstaaende i hvert Leed foregaae en tilsvarende chemisk Virkning, altsaa en tilsvarende Mængde Zink oplofts, og da Zinkets chemiske Værdietal er omtrent 33/s Gange saa stort som Vandets , maatte der, for med et galvanifl Apparat paa 5 Leed at adflille en Vægt- eenhed Vand, i hvert Leed oploses 33/& Vægtdele Zink eller i det Hele 18 Vægtdele Zink, hvortil vilde forbruges lidt over 27 Vægtdele Svovlsyre. Man seer heraf, at Galvanismen ingenlUnde haves for Intet og at Forbruget for at tilveje- bringe en vis chemist Virkning bliver desto stsrre, jo flere Leed man arbeider med. Allerede i den enkelte Kjede (275) fremkommer chemist Birkning saasnart man bringer de to Metaller i Berøring med hinanden, hvilket sees deraf, at der strax paa Kobberet udvikler sig luftbobler, som ved Under- søgelse viser sig at være Brint. Saasnart to forskjellige Me- taller ere i Berøring med hinanden og tillige med en fugtig Leder, fremkommer en elektrisk Strom, som vil bevirke en hurtig Iltning af det meest positive Metals -r-279. Leder man en galvanifl Strom igjennem en Me- taltraad, vil denne blive opvarmet, og naar Strommen er tilstrækkelig stærk vil Traaden endogsaa komme til at gløde eller smelte. Den Varmemængde, en Strom af en vis Styrke frembringer i en saadan Leder staaer i Forhold til Traadens Ledningsmodstand. Lader man derfor den samme Strom successive gjennemlobe lige tykke Traade af Zern og Kobber, vil Ierntraaden, den mindre gode Leder, komme til at glode medens Kobbertraaden endnu fim er svagt ophedet. Jo stærkere Strommen er desto stærkere vil natUrligviis Ophedningen