Læren om Naturens Almindelige Love

300 blive. Man benytter sig af dette Forhold til at antænde Krndtminer, idet man nemlig i Krndtladningen anbringer en tynd Jerntraad, hvis Ender ved to lange tykke Kobbertraade funne sættes i Forbindelse med et galvanisk Apparat. Et Oieblik efter at Forbindelsen er tilvejebragt smelter Traaden og de glodende Iernkugler antænde Krudtet. Da Lederne funne tages meget lange kan Sprængningen foretages i fuld- kommen Sikkerhed. Nærmer man langsomt det galvanifle Apparats Ledere til hinanden, ville de komme til Berøring med hinanden uden at nogen elektnft Gnist har viist sig imellem dem; men stiller man derpaa Lederne fra hinanden, vil der imellem dem vise sig en Gnist, som væsentligt skyldes en Glødning af de yderste Spidser, som sidst forlode hinanden. Er Apparatet meget kraftigt, f. Ex. 50 Buntzenfle Leed, vil Gnisten trække sig Ud til en lang Flamme, og naar man da kun fjerner Lederne een eller to Linier fra hinanden, vil en stadig Ildstrsm gaae over imellem dem, da Luften ved den meget hole Varme- grad formindsker sin Ledningsevne og de af Lederne udviklede Dampe endnu yderligere bidrage nl at skaffe nogen Ledning imellem dem. Slukker man Flammen, maae Lederne igjen bringes i Berøring for at den flal indtræde paany. Naar man ved dette Forssg som Ledere bruger to Spidser af haardt- brændte Kul, komme deres yderste Ender i en overordentlig heftig Glødning og Udsende et Lys, som i Klarhed fun lidet staaer tilbage for Solens. Efterbaanden foreges Afstanden mellem Lederne deels ved Fordampning, deels ved Forbræn- ding og, flal Lyset vedligeholdes, maae de ideligt nærmes til hinanden. Man har fnndet paa Apparater af en saadan Indretning, at Strømmen, der svækkes efterhaanden som Spidserne brænde bort, netop ved sin Svækkelse bringer dem nærmere til hinanden og saaledes holder Lyset stadigt. Det er navnligt Strømmens magnetiske Virkninger, som bruges hertil, men Apparaterne ere meget for indviklede til at vi ter gaae ind Paa en nærmere Beskrivelse.