Læren om Naturens Almindelige Love

301 Det elektriske Lys imellem to Kulspidser er uden Sammen- ligning det intensiveste, man ved Kunst har frembragt, og man har derfor flere Gange forssgt at benytte det som Be- tysningsmiddel; men deels blænder det stærkt, deels har man endnu ikke kunnet flafse det al den onflelige Stadighed, og endelig er det meget kostbart. Det er dog brugt i Paris ved offentlige Arbeider, som Mde fortsættes om Natten, hvor to elektriske Lamper lyste for 800 Arbejdere, og ved den Lej- lighed fandt man sin Fordeel derved. Flammen imellem Kiüspidserne har en overordentlig hoi Varmegrad, saa at endog Platin smelter deri med overordentlig Lethed. I denne Flamme har man ogsaa bragt Leerjord til at smelte og Kul til at fordampe. 280. Den Lighed, som i flere Henseender finder Sted imellem Elektricitet og Magnetismen havde allerede længe bragt Physikerne til at formode, at de maatte staae i et notere Forhold til hinanden. Dog vare alle Forjog paa at paavise et saadant forgjæves, til ørsted I82O vifte, at en elektrifl Strom i Nærheden af en Magnetnaal, bringer denne Ud af sin Stilling. Leder man nemlig en elektrifl Strom fra Syd til Nord Under en Magnetnaal, vil dennes Nordende gjore et Udflag imod Ost og efter nogle Svingninger vil den komme i Hvile i en Stilling, der nærmer sig desto mere til at være lodret paa den magnetiske Meridian, altsaa paa Strømmens Retning, jo stærkere Strømmen er. Bringes Magnetnaalen under Strommen, vil Nordenden gjore Udflag imod Vest. Ved Modvægt kan man bringe en Heldingsnaal til at ligge vandret; anbringes en saadan paa den oftlige Side af Strømmen, vil Nordenden give et Udslag nedad, anbringes den paa den vestlige, vil Nordenden gjore Udflag opad. Vendes Strømmens Retning om, gaae Udflagene i modsat Retning, og Sydenden drives altid i modsat Retning af Nordenden. Alle disse forftjellige Forhold funne angives ved en let overflnelig Figm. Tænker man sig en retlimet elektrifl Strsm at bevæge sig lodret ned imod Papirets Flade