Læren om Naturens Almindelige Love

302 og træffe denne i Punktet a, saa vil en mag- netisk Nordende i ni af Strømmen drives i Retningen ni vi en Nordende i n-> vil drives i Retningen N2 v*2 en i 113 i Retningen 03 vs og en i nj i Retningen m v4. Man feet da tillige let hvorledes det vil gaae i de mellemliggende Stillinger. En bevægelig Naal, som ikke er magnetisk, paa- virkes ikke af Strommen. Disse Orsteds Grnndforssg danne GrUndlaget for den hele Elektromagnetisme, under hvil- ken Benævnelse man indbefatter alle de Phænomener, der beroe paa Elektricitetens og Magnetismens gjensidige Ind- virkninger. For de ovenomtalte Bevægelser lader sig give folgende almindelige Regel. Tænker man sig en menneffelig Fignr, beliggende i S trommen, saa at denne træder ind ved Fød- derne ild ved Hovedet, med Ansigtet vendt ben imod den paavirkende Magnetpol, vil denne, naar det er en Nordende, bevæge sig til den Side, hvor Figurens venstre Haand be- finder sig. (Sydenden tilhoire). Den samme Regel gjælder enten Magnetnaalen er pa- rallel med Strømmens Retning eller ei, og vi kunne altsaa i en vis Forstand tale om Strømmens venstre og hoire Side. 281. Boier man Lederen til en Kreds af een eller anden Form, opstiller den i den magnetiske Meridian og lader den gjennemlobe af en Strom, f. Ex. i den ved Piilspidserne angivne Ret- ning, vil enhver Deel af Kredsstrsmmen dreie en indenfor ophængt Magnetnaal i samme Retning. Thi, hvor i Kredsen man saa anbringer den foromtalte Figur, vil den vende sin venstre Haand indad imod Papirets Flade og Nordenden vil da fjerne sig fra os. Sydenden nærme sig til os. En saadan Kredsstrom indvirker stærkere paa Magnet- naalen end en retliniet i samme Afstand fra den. Gaaer Strømmen i modsat Retning, vil Udslaget ogsaa skee i modsat