Læren om Naturens Almindelige Love

305 naar Lederens Modstand er mange Gange ftørre end Appa- rates, saaer den hele Formindskelse, man kan give dettes Ledningsmodstand intet at betyde, og man faaer i det Tilfælde ligesaa stærk Strom af smaa som af store Leed. Indskyder man en Leder med en vis Ledningsmodstand i et galvanisk Apparat, vil Strømmen svækkes desto mere jo mindre Apparatets Ledningsmodstand er, og man seer hen Grunden til at man maa bruge forfljellige Milltiplicatorer efter forfljellige Omstændigheder, faa Vindinger naar der hin er liden Modstand i Apparates mange hvor den er stor. Ved mangfoldige Forsog har man overbevnsi sig om, at Metaltraadenes Ledningsmodstand forholder sig som deres Længde, men staaer t omvendt Forhold til Gjennemsnitsfladen, hvoraf man kan slUtte, at den elektrifle Strom ikke som den hvilende Elektricitet holder sig tit Overfladen, men gjennem- trænger hele Lederens Indre. . 283. Ophænger man en boiet Kobbertraad saaledes, at dens to Ender bæres af to smaa Qvægsolvflaale, som sættes i Forbindelse med det galvaniske Apparat, kan Traaden bevæge sig Uden at derved Strommen afbrydes. Nærmer man en Magnetpol til den bevægelige Deel as Stromlederen, vil denne dreies Ud af sin Stilling og det saaledes, at den for omtalte Figur, anbragt i Lederen, vil bevæge sig tilhoire naar den virkende Magnetpol er en Nordende. Den relative Bevægelse bliver altsaa den samme enten det er Magnetpolen eller Strsmlederen, der er bevægelig; vare de det begge, vilde de bevæge sig tit modsatte Sider. Danner den bevægelige Leder en Kreds, som kan dreie sig meget let om en lodret Axe, vil den stille sig saaledes, at dens Plan ligger i magnetisk Ost og Vest og Strommen i den nederste Deel af Kredsen gaaer fra Ost til Vest. Jordens sydlige Magnetpol er jo nemlig en Nordende og Figuren, som svømmer i Strømmen og betragter Jorden, vil da i denne Deel as Kredsen komme til at vende den venstre Haand imod Syd. 20