Læren om Naturens Almindelige Love

307 AM man bedre i at tage en]tyf Jernbeile ABC, hvis to Grene ere beviklede med overspUnden Traad, hvorved det blot maa iagttages, at Vin- dingerne paa begge Grene ere eens, det vil sige, enten som en ret eller forkeert Skrnegang. Leder man da en Strom ind ved a, Ud ved b, vil Jernet næsten i samme Oieblik blive stærkt magnetisk, C vil blive en Nordende, A en Sydende. Have Grenene en Tykkelse af 3 Tommer og er den brugte Kobbertraad meget tyk, vil et enkelt BUntzensk Leed bringe Jernet til at funne bære henimod 2000 Pd. Saasnart derimod Forbindelsen med det galvanifle Apparat afbrydes, taber Jernet sin magnetiske Kraft. En saadan Magnet kalder man en Elektromagnet. Man har tilvejebragt dem saa kraftige, at de funbe bære mange Tusinde Pund og endogsaa fra en kjendelig Afstand tiltrække et Anker med anseelig Kraft. Ved med korte Mellemrum at indlede og afbryde Strømmen kan man magnetisere og afmagnetisere Beilen mange Gange i Secrmdet men den ferner da rigtignok ikke Tid til at antage sin fulde Kraft. Ved Hjælp af saadanne Elektromagneter kan man meget hurtigt magnetisere Staalstænger, da der er saa stort OverskUd af Kraft tilstede. Andre Anvendelser komme vi strax til at omtale. 286. Udspænder man ved Siden af hinanden to lange Kobbertraade, som dog ikke berore hinanden, sætter Enderne af den ene i Forbindelse med et galvanifl Apparat, Enderne af den anden med en MUltiplicator, vil man see, at den sidst- nævnte bliver gjennemlebet af en elektrifl Strom hvergang den galvanifle Strom indledes i den Ferste eller afbrydes i men medens denne gjennemstrommes finder ingen Virkning Sted. Man kalder de paa denne Maade i Sidelederen frem- bragte Stromme for inducerede. Lægger man Mærke til ben Retning hvori MUltiplicatorens Udflag fleer, seer man, 20*