Læren om Naturens Almindelige Love

30 i ustadig Ligevægt. Man seer heraf, at Ophængningslinien enten maa gaae igjennem eller Under Hvilepunktet, naar Vægten stal funne bruges baade til smaa og store Byrder. Til fine Vægte kommer det an paa, at en lille Overvægt foraarsager et saa stort Udflag som muligt Dette øilte opnaaes ved at gjvre Vægtstangens Aryie meget lange; men dertil griber man fun sjeldent, blandt andet af den Grund, at Bægtstangen ikke strax kommer i Hvile, men Ud- fører svingninger paa begge Sider af Ligevægtsstillingen, og disse Svingninger blive desto langsommere jo længere Dægt- stangens Arme ere, og desto længere Tid vil ogsaa Vejningen fordre. sAt Vægten bliver desto finere jo nærmere Tyngde- punktet og MidpUnktet af Ophængningslinien ligge ved Hvile- punktet, grander sig derpaa at de Vægte, som funne tænkes anbragte i disse Punkter ville loftes desto mindre ved samme Udflag, jo mindre Afstandene CM og GT ere. ) Under Udslaget er det deels Vægtstangens Vægt, virkende i TyngdepUnktet, deels de paa Skaaleme anbragte Vægte, virkende som i M, der skulle holde Ligevægt med Overvægten, og Vægten vil som Folge heraf give desto ftørre Udslag for samme Overvægt, jo mindre Vægtstangens og jo mindre Veimngsgjenstandens Vægt er. Over den sidste kan man naturligviis fun i enkelte Tilfælde have Raadighed, og man maa altsaa indskrænke sig til at gjore Vægtstangen saa let som mulig. Men paa den anden Side maa den igjen være stiv nok til ikke at boie sig kjendeligt Under Byrden, da baade Ophængningslinien og TyngdepUnktet vilde synke ved Boiningen og Vægtflaalen tabe i Nviagtighed. 45. Skal Vejningen faae et paalideligt Resultat, maa Gnidningsmodstanden være ganske umærkelig. Dette opnaaer man ved at lade Vægtstangen vugge sig paa den ene Kant af en trekantet Tap og ikke dreie sig om en rund Axe. Saa- vel Tappen som Underlaget, hvorpaa den hviler, maae være meget haarde og gjores enten af haardt Staal eller en haard Steenart, s. Ex. Agat eller Carneol.