Læren om Naturens Almindelige Love

36 maa Kraften have en større Bevægelsesmængde end Byrden, deels for at have Overvægt over den, og deels for at over- vinde Gnidningsmodstanden og andre Hindringer for Be- vægelsen. 53. Til Maskinerne maa henregnes Vægtstangen, der paa Grund af sin Simpelhed hyppigt anvendes endogsaa i det daglige Liv. Loftestangen og Brækjernet maae saaledes betragtes som Mafliner og ifølge det Foregaaende vil man desto lettere overvinde Modstanden eller lofte Byrden, jo læn- gere Vægtstanzsarm man virker paa. Knn maa man her, hvor Talen er om virkelige eller legemlige Vcegtstcenger lægge Mærke til, at Stangens Vægt i nogle Tilfælde hjælper til, i andre Tilfælde virker imod Arbejdets Udførelse. Ligeledes kan Bæreboren betragtes som en Anvendelse af Vægtstangen, idet enhver af Bæreme kan betragte den Anden som Understøtning for Vægtstangen, og man seer da let Grunden tit at den faaer den største Deel af Byrden at bære, hvem denne ligger nær- mest. Hjulbøren er en eenarmet Vægtstang, hvis Hvilepunkt ligger i Hjulets Axe, og hvor altsaa Arbejderen desto lettere holder Byrden oppe jo nærmere den bringes hen til Hjulet; man har imidlertid fUndet, at Arbeidet ingenlUnde lettes ved at anbringe Byrden lige over Hjulaxen, da denne i saa Til- fælde kommer til at bære hele Byrden, og der saa fordres en storre Kraft til at flyde Bsren ftemad, hvorved Arbeideren hmtigere trættes. Vi komme imidlertid saa ofte til at omtale Vægtstangens Anvendelse, at vi her blot endnu ville gsore opmærksom paa, at vore egne Ler „ret kunne betragtes som Vcegtstcenger. Under- armen s. Ex. har sit Hvilepunkt i Albuledet, Byrden bæres i Reglen i Haanden, medens ben bevægende Kraft, der udgaaer fra Musklerne i Overarmen, virker tæt ved Albuledet, hvor Mufllen er fæstet til Underarmens Knogler. Folgen af denne Anordning er imidlertid, at den bevægende Mllskel maa virke med langt storre Kraft end Byrdens Vægt; men derved op- naaes altid den Fordeel, at Haanden kommer til at bevæge