Læren om Naturens Almindelige Love

37 sig hurtigt og at Mufllen kun behøver at forkortes lidt fos at tilvejebringe en betydelig Bevægelse af Underarmen. Lignende Forhold træffe vi ved alle Lemmer. 54. Tridsen, en rund Skive, der kan dreie sig om en Tap i dens Midte og i Randen har en Fure, hvori der kan lægges en Snor, kan bruges som Maskine, idet Snoren, naar ' den sættes i Bevægelse, ved Gnidningen dreier Tridsen rundt. Er Trtdsen anbragt som i hosstaaende Figur, hvor Axen ikke kan forflyttes, kaldes den fast. Man seer let, at Byrden ved B, der er ophængt ved ben ene Ende af Snoren vil loftes netop ligesaa meget, som Kraften öeb (K synker, og da begge have samme Hastighed maa altsaa Kraften være lig Byrden, naar Ligevægt flal finde Sted. Man vinder altsaa Intet i Kraft ved en saadan Tridse, men bringer Kraften til at virke i en anden Retning, hvad der mange Gange er nødvendigt, f. Ex. naar en Hest flal bruges til at lofte en Byrde. 55. Er Tridsen derimod ophængt ved Snoren, og Byrden ved dens Axe, saa at den hæves eller sænkes tilligemed Byrden, kalder man den los. Anordningen sees af hosstaaende Figur. Skal her Byrden B loftes et vist Stykke, s. Ex. een Tomme, maa enhver af de Snore, hvori den hænger, forkortes een Tomme, og for at tilveiebringe denne For- kortying, maa den ved K virkende Kraft stige to Tommer. Kraften faaer altsaa en Hastighed dobbelt saa stor som Byr- dens og maa da være halv saa stor som Byrden for at Ligevægt kan sinde Sted. Det Samme kUnde ogsaa indsees derved, at Byrden hænger i to Snore, som da hver maa bære det Halve.