Læren om Naturens Almindelige Love

49 eller 8 Gange saa meget, og ved en 3, 4 . . . Gange saa stor Længde vil Bomingen blive 27, 64 ... Gange saa stor. I samme Grad som Bjelkens Brede bliver større vil Bsi- ningen formindskes, men gjores den lodrette Tykkelse 2, 3, 4 . . . Gange storre, bliver Bomingen 8, 27, 64 . . . Gange mindre. En Bjelke, som er Understottet ved begge Ender og bærer en Vægt i Midten, boies fun halv saameget som i det forrige Tilfælde, og ere begge Ender fast indmUrede, bliver Boiningen tun Vs af den, som Vægten ophængt ved den ene Ende vilde frembringe. Det forstaaer sig, at man ogsaa maa tage Hensyn tit Bjelkcrnes egen Vægt, naar det kommer an paa i Praxis at give dem tilstrækkelig Stiphed. 71. Naar en cylindrisk Stang er fastgjort med den ene Ende, og man ved den anden lader virke en Kraft, som stræber at dreie Stangen runbt, vil den blive snoet; den ene Ende- flade vil dreies en vis Vinkel, Snoningsvinklen, medens den anden er Urokkelig. Folgen deraf er, at naar man paa Stan- gens Overflade havde truffet rette Linier langs ad den, vilde disse Under Snoningen blive omdannede til steile Skmelinier. Ved Stænger af samme Stof vil Snoningsvinklen være i samme Grad stsrre som Længden er ftørre; men tages Tyk- kelsen 2, 3, 4 . . . Gange saa stor, bliver Snoningsvinklen 2 * 2 2 2 eller 16, 3 x 3 x 3 x 3 eller 81, 4 x 4 x 4 x 4 eller 256 Gange mindre. For Stænger af lige Længde og Tykkelse men af forskjellige SUbstanser staae de Kræfter, der behoves for at frembringe en vis Snoning, i Forhold til de i 68 angivne Tal. 72. Mærkeligt er det, at paa hvilken Maade end Kræf- terne virke paa Legemet, vil den hele Forandring ikke strax tilvejebringes; men Legemet vil en Tidlang give efter for Kraften og da forst antage en Uforandret Hvilestilling. Ophorer Kraften at virke, behover Legemet atter Tid førend det kommer ganske tilbage til den oprindelige Tilstand. Men den Tid, som Le- gemet saaledes fordrer for at afpasse sig efter de Kræfter, som 4