Læren om Naturens Almindelige Love

50 virke paa bet er meget forskjellig for forfljellige Stoffer. De haardere Metaller synes næsten oieblikkeligt at komme i Hvile, blødere Legemer som Silkespind, CaUtschouk fordre flere Timer dertil. 73. Legemernes Spændighed anvendes meget ofte, saa- ledes bruget man Fjedre af Staal, Jern eller hamret Messing enten til at udove et stadigt og jevnt Tryk som ved Knive, Laase o. desl., eller til at afbode altfor pludselige Stod, hvad Hensigten er med Vognfjedre. Indpakning i Halm, Bomuld og lignende Stoffer har samme Hensigt, og de allerfleste An- vendelser af CaUtschouk grunder sig paa dette Legemes store Spændighed. Men blandt alle de mange Anvendelser ville vi her fim dvæle ved et Par. For at give et Uhr en jevn Gang maa den bevægende Kraft være nogenlunde eensformig. Led StileUhrene opnaaes dette ganfle let, da den bevægende Kraft hidrører fra Vægt- lodder, ophængte ved en Snor, som er viklet omkring en Valse, der altsaa dreies med Uforandret Kraft. Men ved Lomme- uhrene kunne Dægtlodder ikke anvendes og den bevægende Kraft udgaaer der fra en indeni Valsen c sammenrullet Fjeder a, som med den ene Ende b er fæstet til den faststaaende Axe, med den anden til den bevægelige Valse, FjederhUset. Ved Optrækningen spændes Fje- dren og stræbe^, altsap, at dreie FjederhUset rundt og derved at bevæge Uhrvær- tet; men jo længere Uhret har gaaet, desto mere har Fjedren viklet sig op og desto svagere Tryk frembringer den. For nu at Undgaae dette, er der omkring Fje- derhUset viklet en Kjede e, som gaaer hen over Sneglen d, paa hvilken den ved Optræk- ningen vikles op, saaledes at Fjedren, naar den kort efter