Læren om Naturens Almindelige Love

57 Tilfælde kan betragte dem som om de slet ikke vare det; men hvor ringe denne Sammentrykkelighed end er, folger dog deraf, at Vædflerne give efter for de Tryk, som virke paa dem, og maae betragtes som spændige Legemer. 80. Naar en Vædske stal være i Ligevægt, maa enhver af dens Dele for sig være det, og man vil indsee, at dette, paa Grvnd af Delenes store Bevægeliges, fun kan sinde Sted naar hver enkelt Deel trykkes lige stærkt fra alle Sider; thi var dette ikke Tilfældet, vilde Vædskedelene undvige til den Side, hvor Trykket er mindst. Heraf folger igjen, at naar man Udover et Tryk paa en indespærret Vandmasse vil denne gjengive Trykket i alle Retninger. Naar man saaledes i en med Nand fyldt Flaske, anbringer en tætfluttende Prop, og driver den ned ved et stærkt Slag, vil ikke alene Flaskens Bimd, men ogsaa dens Sider modtage et lignende Iryk. Ere Siderne tyndere end Bunden, ville de let briste. Naar man saaledes Udover et Tryk paa en Deel as en indesluttet Vædflemasses Begrændsning, vil enhver anden lige- saa stor Deel af Begrændsningen modtage et ligesaa stort Tryk. Figuren forestiller to cylindriske Ror A og B tildeels fyldte med Vand, og ovenpaa dette er i hvert Ror anbragt et Stempel C og D, det vil sige en tæt- slilttende Prop, der Uden stor Gnidningsmodstand kan flydes vandtæt op og ned i Rorene. Anbringer man da paa Stemplet C en Vægt V, vil Stemplet I) drives opad, men kan forhindres deri ved en Vægt U, som for at holde Ligevægt med V maa være saa mange Gange storre end den, som Overfladen af Stemplet D er storre end Overfladen af Stemplet C. Grunden hertil er at der, som ovenfor er sagt, paa enhver Deel af D ligesaa stor som Overfladen af C,