Læren om Naturens Almindelige Love

58 vil virke et Tryk lig Vægten V. Havde C en Tverlinie af 1 Tomme, D en Tverlinie af 12 Tommer, vilde D være 12 x 12 eller 144 Gange saa stort som C, og 1 Pund paa det mindre Stempel, vilde funne holde Ligevægt med 144 Pund paa det store. Ogsaa her blive Bevægelsens Mængder lige store for begge Masser; thi naar 6 trykkes et Stykke ned, vil en dertil svarende Vandmasse drives fra A over i B; Stemplet D maa da stige saa meget at denne Vandmasse faaer Plads; men jo større D er, desto mindre vil det behove at stige, saa at Ha- stigheden af U bliver saa mange Gange mindre end Hastigheden af V, som U er stone end V. Det vil da være let ved Hjælp af et saadant Apparat, at lofte en meget stor Byrde ved en ganske lille Kraft; men for de fleste Tilfælde vilde en saadan Maskine have de samme Ulemper, som ved andre Maskiner ere omtalte, dog kan den undertiden med Fordeel anvendes, som senere flal blive omtalt. 81. Del er bekjendt nok fra det daglige Liv, at stille- staaende Vand har sin Overflade i en ganske bestemt Retning, som man kalder horizontal eller vandrer. Nærmere kan denne Retning angives derved, at en Lodsnor er lodret mod Vand- fladen, og denne igjen lodret paa him. ©runben til at Van- det kun i denne Stilling kan være i Hvile, er let at inbiee, idet alle Vanddele paa Grnnd af Tyngden stræbe at falde mod Jorden. Sæt nu, at Vandet i et Kar stod med en flraa Overflade AB, saa vilde enhver Deel i denne, f. Ex. a, stræbe at falde lodret imod Jorden i 'Retningen am; men denne Faldbestræbelse funne vi tænke os oploft i to an- dre ; den ene, aq, lodret imod Overfladen, vilde fim bevirke et Tryk paa Vædskemassen, der ved sit Modtryk vilde