Læren om Naturens Almindelige Love

59 holde den i Ligevægt, den anden, ap, som virker i Retning as Overfladen vilde ikke have nogen Hindring at overvinde og Vanddelen a vilde bevæge sig henimod A. Vandet kan altsaa ikke hvile med mindre dets Overflade staaer lodret paa Tyng- dens Retning, i hvilket Tilfælde Kraften ap aldeles falder bort. I et Kar vil altsaa Vandet staae med en plan (lige) Overflade, lodret paa Tyngden. Men ganske strængt rigtigt er det dog ikke; thi tænke vi os alle Tyngdelinier forlængede nedad, vilde de lobe sammen i Jordens MidpUnkt og lodret paa alle maa Vandets Overflade være. Hvis Vandet t Havet eller store Soer var i Hvile maatte dets Overflade da Udgjore en Deel af en Kugleoverflade, hvis MidpUnkt ligger i Jor- dens. Men er Overfladens Udstrækning kun lille bliver Kmm-- ningen ganske umærkelig, saaledes at i et mndt Kar paa 100 Fods Diameter skulde Vandet i Midten fim staae Vsoooooo Linie hoiere end ved Randen. At Havets Overflade derimod er frum kan man overbevise sig om ved at see paa et fjernt Skib, da man af det furt kan see den overste Deel, medens den ne- b er fte Deel er skjult af Havets Krumning. At Vandet i et Kar sædvanligvis trækker sig op ved Si- derne har sin Grund i Vedhængningen, som senere stal omtales. Af denne Fremstilling indsees, at hvilke Kræfter end virke paa en Vædske,, vil dens Overflade i hvert Punkt være lodret paa den Retning, Kraften der har, og man seer heri Grunden til at faldende Vanddele, som saalænge Faldet varer erc Und- dragne det ved Tyngden frembragte Tryk, ved Sammenhængs- kraften kommer til at danne kUgleformige Draaber, da det kun er i denne Form at Overfladen paa ethvert Punkt er lodret paa ResUltanten af alle Nabodelenes Tiltrækninger. 82. Naar Vandet er i Hvile i et Kar maa enhver Vanddeel bære Vægten af alle de overliggende Dele, og det Tryk, to Nabodele Udove paa hinanden vil da være i samme Forhold storre som Afstanden Under Overfladen er ftørre. Forestiller AB Overfladen af stillestaaende Nand, og man nede