Læren om Naturens Almindelige Love

65 4 Vædflen, det vil sige det hverken stiger eller falder deri. Dog vil det være meget vanskeligt at opnaae en saadan Ligevægt, da den mindste Afvigelse fra den rette Vægt vil bringe Lege- met til at stige eller synke. Et Legeme, som veier mere end et ligesaa stort Rnmsang af Bædften, vil synke, et, som veier mindre, flyde ovenpaa. Naar et Legeme flyder ovenpaa en Vædffe vil det være saa dybt sænket deri, at den uddrevne Vædffemasse veier lige- saa meget som Legemet selv. Afveies ligestore Mængder af forfljellige Træsorter, som flyde paa Vand, ville de indsænkede Rnm være lige for alle. ( 87. Naar et Legeme flyder paa en Vædfle, vil det ikke nodvendigviis være i Ligevægt om det end er tilbørligt ned- sunket deri. Legemets Lægt kan nemlig tænkes forenet i dets Tyngdepunkt; Vandets opadgaaende Tryk, Opdriften, som er ligestor med Lægten, kan tænkes virkende i Tyngdepunktet af den Uddrevne Vandmasse, og man indseer, at disse to Kræfter fint fimne ophæve hinanden, naar de virke i den samme Linie. Som Folge heraf kan Legemet fim være i Hvile Paa Vædskens Overflade, naar Legemets Tyngdepunkt og Tyngdepunktet af den uddrevne Vædskemasse ligge i den lamme lodrette Linie. Ligevægten kan imidlertid enten være stadig eller Ustadig, det forste naar TyngdepUnktet i Legemet ligger lavt, det sidste naar det ligger forholdsviis hoit. Hvor det derfor er af Vigtighed at give et Legeme stadig Ligevægt paa en Vædske sorger man for at bringe dets Tyngdepunkt saa dybt ned som muligt. Bed Skibene opnaaes dette ved Ballast. Herpaa beroer det, at Iisbjergene, naar en Deel af dem, som er nedsænket i Vandet, efterhaanden smelter, foSlime ud af Ligevægten og plndseligt indtage en ny Hvilestilling, hvorved Skibe i deres Nærhed Udsættes for stor Fare. Bestemmelse af Legemernes Vægtfylde. ' Det er i Indledningen (il) sagt, at man ved 5