Læren om Naturens Almindelige Love

66 Vægtfylden af et Legeme forstaaer Forholdet imellem Legemets Vægt og Vægten af et ligesaa stort Rnm fyldt med Vand. Naar her nævnes Vand menes reent destilleret Vand, thi det Vand, som sindes i Naturen indeholder snart een, snart en anden Bestanddeel oploft, for det meste Kalk, og eftersom disse stemmede SUbstanser findes i stsrre eller mindre Mængde, veier et vist Rumfang Vand mere eller mindre. Fremdeles maa der tages Hensyn til Varmegraden, da et vist Rinn op- tager en desto mindre Vægt af Vand jo stærkere dette er Ud- videt. Af GrUnde, som senere flUlde omtales, har man ved- taget at lægge Vandets Vægt ved 3° til Grund for Vægt- fyldebestemmelser, og naar da et Legemes Vægtfylde siges at være 5, forstaaes derved, at det veier 5 Gange saa meget som et ligesaa stort Rmn fyldt med destilleret Vand til 3 Graders Varme. 87. Sknlde man nu bestemme Vægtfylden af et Legeme, maatte man paa en Vcegtsiaal bestemme dets Vægt og det kom da an paa at finde, hvormeget en Vandmasse, som ind- tog det samme 91um, vilde veie. Men det er viist (84), at Legemet, naar det sænkes i Vand, taber netop saameget i Vægt som den Vandmasse, hvis Plads det indtager, veier. Er Legemet da en Metalklnmp, kan man ophænge det ved et Haar eller en fiin Metaltraad under den ene Skaal paa Væg- ten, sænke det i Vand og veie det igjen i denne Tilstand. Havde Legemet nu i Luften veiet 385 Vægtdele, i Bandet 350, vilde det altsaa have tabt 35 Dægtdele ved at sænkes i Vandet, og dets Bægtfylde vilde da have været 3S8/35 eller 11. <88. Det er dog ikke altid man kan bruge denne simple Fremgangsmaade. Naar det saaledes var Sand eller et an- det fiintfordeelt Legeme, hvis Vægtfylde stulde bestemmes, kunde man for at veie det i Vand indeslutte det i en foroven gjennemhUllet Metalbosse, som da maatte hænge ned i Van- det ved begge Vejninger. Kork eller et andet Legeme, som flyder ovenpaa Vandet maatte for at veies i Vandet forbindes