Læren om Naturens Almindelige Love

67 med et tungere Legeme, hvis Vægttab man kjender, og har Pægt nok til at trække det lette Legeme ned i Vandet. Det vilde dog blive for vidtløftigt her at omtale alle de Tilfælde, som kunne indtræffe; man maa vide at afpasse Fremgangsmaaden efter Beskaffenheden af Legemet og den Nøjagtighed, som skal opnaaes.) 89. Til at bestemme Vægtfylden af en Vædfle kan man benytte en Flaske med tilsleben Glasprop. Man be- | stemmer da ved Veining, hvormeget Vand og hvormeget af Vædsken den rummer, og Vædskens Vægt divideret med Van- dets Vægt giver da den forstes Vægtfylde. For Bekvemheds Skyld har man indrettet Flasker til dette Brug saaledes, at de netop rumme 1000 Vægtdele Vand; viser det sig da, at en saadan Flaske rummer 789 Vægtdele af en Vædfle, bliver dennes Vægtfylde 789/iooo, eller som det ogsaa skrives 0,789. Samme Fremgangsmaade anvendes tilsat bestemme lilft- formige Legemers Vægtfylde, hvorom siden mere. 90. Naar man ikke attraaer en meget stor Nøjagtighed I kan man bekvemt benytte de saakaldte Flydevægte (Aræo- metere) tit denne Art af llndersogelser. Til at bestemme faste Legemers Vægtfylde anvender man det i hosstaaende Figm afbildede Redskab, som bestaaer af et hunlt Legeme A af Glas eller 'Metal, der forneden bærer en Kugle B fyldt med Hagl eller Qvægsolv, og for- oven en tynd Stilk, hvorpaa en lille Skaal D er befæstet; under Knglen L er ligeledes ophængt en Skaal E. Det hele Redskab maa flyde ovenpaa Land og kun sænke sig saa dybt deri at endnu en Deel af A staaer over Vandets Overflade; Kuglen B tjener til som Ballast at holde det i opreist Stilling. Skal man nu ved Hjælp heraf bestemme Vægtfylden af et fast Legeme, maa dette veies. Til den Ende kan man lægge Vægtlodder paa