Læren om Naturens Almindelige Love

68 Staaten D indtil Instrumentet, som flyder paa Vand, bliver sænket til et paa Stilken anbragt Mærke G; vi ville antage, at dertil behøvedes 274 Vægtdele. Vægtlodderne tages da af og i deres Sted lægger man Legemet, som maa veie mindre, og Nægtlodder indtil Redskabet atter er sænket tit Mærket. Antag da, at vi fornden Legemet havde maattet lægge 31 Vægtdele paa Staaten, saa maae begge Dele tilsammen veie ligesaa meget som de 274, og Legemet veier altsaa 243 Vægt- dele. Tages nu Legemet af Skaalen I) og lægges ned mider Bandet paa Skaalen E, vil Mærket C stige op over Nand- florpen; for at bringe det tilbage maae vi lægge Bægtlodder paa I), og faae derved Legemets Vægttab i Vand at vide. Sæt nemlig, at vi foruden de 31 Vægtdele fra for nu maatte lægge 27 Vægtdele paa Skaalen b, saa vilde dette være Legemets Vægttab i Band, og dets Vægtfylde vilde blive 243/<i7 eller 9. X 91. x$il man bruge Flydevægten til at bestemme Vægt- fylden af en Vædste, borttages Skaalen E, som hertil er overflødig; men man maae kjende Vægten af Itedstabet selv. Lad denne være 720 Bægtdele. Bringer man Redflabet i Band og lægger Lodder paa D indtil C ligger i Vandskorpen, veed man (84), at Vægten af den uddrevne Vandmasse er lig Vægten af Redskabet og de paalagte Vægtlodder, saa at, naar disse belobe sig til 280 Vægtdele, vilde den uddrevne Bandmasse veie 720 + 280 eller 1000 Vægtdele. Bringer man derpaa Redskabet ned i den Vædste, hvis Vægtfylde flal bestemmes og atter ved at lægqe Vægtlodder paa D sænker det til Mærket, vil Vægten af den Uddrevne Vcedskemasse findes paa samme Maade som for. Havde man saaledes maattet lægge 395 Vægtdele paa Skaalen, vilde Vægten af den Ud- drevne Vædflemasse have været 720 + 395 eller 1115. Denne Bædskemasse indtager samme Rum som Vandmassen for, og man finder altsaa Vægtfylden at være ins/iooo, eller som det ogsaa skrives Lm.