Læren om Naturens Almindelige Love

69 92. Ofte bruges en egen Art af Flydevægt, som meget hurtigt angiver Vægtfylden af en Vædske, men rigtignok ikke meget noiagtigt. Den er afbildet i hosstaaende Figur og bestaaer ligesom den foregaaende af et hnult Legeme A, der forneden bærer en Ballast- kugle B, men foroven en lang inddeelt Stilk CD. Naar man sætter dette Redskab i en Vædske, vil det sænkes saa dybt, at den Uddrevne Vædske- masse ve i er ligesaa meget som det selv. Da man saaledes i alle Tilfælde faaer Uddrevet den samme Vægt af Vædflen, vil dennes Vægtfylde være desto mindre jo dybere Flydevægten synker deri Dersom saaledes Redskabet i Vand sank til C og enhver as Stilkens Inddelinger var Vi oo af Rum- fanget imder C, vilde man let funne sinde Vægt- fylden af en Vædske, hvori det sank til enhver anden Inddeling. Synker det f. Ex. i en Vædske til ben f e Streg over C, vil en Vædskemasse, som veier ligesaa jet som 100 Rumdele Band, indtage 130 Rumdele; 100 Rumdele deraf vilde altsaa kun vcie w,7i3o af 100 Rum deje Vand og denne Brok vil være Væd skens Vægtfylde. Hvis Redskabet derimod fim blev sænket til den 12te Streg unbg; C vilde Væd sken mi kun indtage 88 Ohunb,cle og dens Vægt- fylde vilde være 100 ss. ' ' ■ < "' ; _ Som oftest anvender man dog dette Redflab til at be- stemme Værdien af en Vædske, naar denne staaer i Forbin- delse med Vægtfylden. Da Vandets Vægtfylde saaledes er 1, Vægtfylden af vandfri Viinaand (Spiritus) 8/io, vil Bran^ deviin, Blandingen af begge faae desto mindre Vægtfylde, jo mere Viinaand den indeholder, jo større dens Værdie er. Man bruger da denne Art af Flydevægt som Brændeviins- prover (Alkoholometer), men i saa Fald bliver Stilken ind- deelt saaledes, at man seer, hvormegen Viinaand der findes i Blandingen. En Saltopløsning faaer i Reglen desto