Læren om Naturens Almindelige Love

73 for selv at komme fremad, tillige at give det en nedadgaaende Bevægelse, hvorved man selv bliver loftet noget hoiere. Man svømmer lettere i salt Vand end i fersk, da hiint har en storre Vægtfylde end dette. Vader man i dybt Vand, bliver man i saa hoi Grad baaren af Vandet, at Gangen bliver yderst langsom, da Fal- det derved meget forsinkes; tillige staaer man usikkert og kan let kastes om af Bolger eller Strømninger, hvorfor det for den, der ei kan svømme er temmelig farligt at vove sig langt nd. Fiskene kunne efter Behag stige eller synke i Vandet ved Hjælp af Svømmeblæren, der ligger langs ad Rygraden og kan fyldes mere eller mindre med Lilft. De drive sig fremad i Vandet ved Hjælp af Halen og bruge Finnerne i det Væ- sentlige kun til at styre med. Bædskernes Sammenhæng og Vedhængning. 96. Dypper man Glas, Træ eller Metal i Vand, ville disse Legemer befilgtes af Vandet, det er, de blive oøerhufne Nled en Vandhinde, som paa Grund af at Bandets Vedhæng- ning til det faste Legeme har Overvægt over Vanddelenes ind- byrdes Sammenhæng, skiller sig fra de øvrige Vanddele, naar Legemet tages op af Vandet igjen. Det Samme indtræffer, naar man dypper Tin eller Bly i Qvægsolv. Ere Legemerne ovcrtrukne med en Hinde af Fedt, finder BefUgtningen ikke Sted, ikke fordi der nu ingen Vedhængning er, men forbi Sammenhænget har Overvægt over Vanddelenes Vedhæng- ning til Fedtet. Det Samme indtræffer, naar man dypper Glas eller Træ i Qvægsolv. Det er i Indledningen omtalt, at man kan betragte Sammenhængskraft og Vedhængning som tiltrækkende Kræfter, der kun virke i umærkelig smaa Afstande. 97. Det er viist, at Overfladen af en Vædfke, der fun Paavirkes af Tyngden, er et vandret Plan; men betragter man nærmere Overfladen af en Lædske i eet eller andet Kar, seer