Læren om Naturens Almindelige Love

74 man, at den i Nærheden af Karret krummer sig ganske kjende- ligt, saa at andre Kræfter end Tyngden her maae være virk- somme. Afvigelsen kan let forklares ved Vædskedelenes ind- byrdes Sammenhæng og deres Vedhængning til Karret. Har man saaledes Vand i et Kar af Glas eller et andet Stos, som befugtes deraf, hæver Vandet sig op ved Karrets Sider som i Figuren A. Granden hertil er, at en Dædfledeel a har større Ved- hængning ved Karret end til Nabodelene i Vædsken, eller tiltrækkes stærkere af Kar- ret end af de nærliggende Vædskedele. Den vil derfor drages nærmere ind imod Karret og maa, for at funne dette, stige. Det indsees ogsaa let, at ResUltanten af de Kræfter, som virke paa a, vil faae en Retning som ac, paa Gmnd af Vedhæng- ningens Overvægt, og lodret paa denne ResUltant maa Over- fladen stille sig. I storre Afstand fra Karrets Side taber denne Indflydelse sig og Doerflaben nærmer sig mere og mere til at blive et vandret Plan; den bliver saaledes huul. Besagter Vædsken derimod ikke Kar- ret saaledes som Tilfældet er med Qvæg- solv i et Glaskar eller med Vand i et Kar indvendig overtrukket met) Fedt, stiller Overfladen sig som i Figuren B. Her har nemlig Sammenhængskraften Overvægt over Vedhængningen, Vædskedelen b vil drages bort fra Karret, og Overfladen vil derfor i Nærheden deraf synke. Resultanten af Kræfterne faaer Retningen bd, Overfladen maa staae lodret paa den, og bliver udbuet. Jo snevrere Karret er, desto mere vil denne Indvirkning af dets Sider strække slg over hele Overfladen og i meget snevre Glasror seer man derfor Vandet at staae med en huul, Qvcegsolv med en ubbuet, omtrent halvkugledannet Overflade. I saadanne Ror, Haarror, viser Virkningen sig altsaa tydeligst, og man har derfor kaldet den Haarrsrsvirkning.