Læren om Naturens Almindelige Love

75 98. Sænker man et snevert i begge Ender aabent Ror med den ene Ende ned i en Vcedfle, viser det sig, at denne stiger et Stykke op i Roret, hvis den befugter det; men i modsat Fald trykkes ned og kommer til at staae lavere indeni Roret end Udenfor. Grunden hertil er Krnmningen af Væd- Er a nemlig en Vanddeel i en plan Overflade, vil den paa Grund af Sam- menhængskraften tiltrækkes af Nabodelene under den og alle disse Tiltrækninger, ville danne en ResUltant aa', der bevirker et storre Tryk paa Vædskens Overflade end Vægten af a alene vilde frembringe. Er Overfladen udbUet som ved b, ville Til- trækningerne alle komme til at virke mere nedad og Resnltanten bb' bliver derfor storre end aa'. Naar Overfladen derimod er huul, som ved c, ville nogle af Til- trækningerne komme tit at virke opad, modarbejde de andre, og Resilltanten cc' bliver mindre end aa'. Man seer heraf, at Vcedstens Over- skens Overflade. flade altid Udover et Tryk paa dens Indre men at dette Tryk ved en udbnet Overflade er storre, ved en hnnl mindre end ved en plan. Lad nu A være et Ror, som befugtes af en Vædske, saa maa, naar Ligevægt skal sinde Sted, Vædsken i Roret staae saa meget hoiere end udenfor, at Vægten af den loftede Vædskesoile holder Ligevægt med den ved Over- fladens Hnling frembragte Formind- flelse i Tryk. Man indseer let, at denne Formindskelse er desto storre jo stærkere Overfladen er krummet og alt- saa jo snevrere Reret er, og man ■