Læren om Naturens Almindelige Love

76 forstemer deraf at Bædsken stiger hoiere i et snevcrt Ror end i et vidt. Lige- ledes indsees at Vædsken, naar den ikke befugter Roret og altsaa staaer med lldbnet Overflade, vil staae lavere indvelldigt end Udvendigt, som ved B, og at den vil være desto mere ned- trykket jo snevrere Roret er. En nærmere Betragtning as Forholdene, som dog her vilde fore os for vidt, viser, at Afstanden imellem den ydre og indre Overflade, er 2, 3, 4 Gange saa stor, naar Rorets Didde er 2, 3, 4 Gange saa lille, og Erfaringen har ganffe bekræftet denne Lov. Naar Vædfken befugter Roret, har det Stof, hvoraf dette er forfærdiget, ingen Indflydelse paa Vædskens Hoide deri; thi da Rorets Indre overtrækkes med en Hinde af Vædsken, er det egentlig denne, som lofter den ovrige Vædskemasse. Man funbe fristes til at vente, at de mindre vægtfyldige Vædsker maatte stige til sterre Holder i et Ha arror; men dette er dog ikke Tilfældet, da Hoiden ikke beroer alene paa Trykket af Vædflesoilen, men ogsaa paa Sammenhængskraft og Ved- hængning, der ikke staae i noget bestemt Forhold tit Vægtfylden. Ligeledes viser det sig, at en Forsgelse i Varmegrad, ffjondt ben i Neglen formindsker Vædskens Vægtfylde, ogsaa i Reglen formindsker dens Stigning i Haarror. 99. Gyder man Vand i et Kar, som befugtes deraf, bliver Overfladen himl i Nærheden as Karret og dette bliver ved naar Karret efterhaanden fyldes; indtil Vædskens Kant naaer til Karrets Rand. Er denne nu vandret, kan man ved at gyde Vand til, Draabe for Draabe, faae Hmilningen til at forsvinde og Vandet staaer da med en fUldkommen plan Overflade. Raar Randen er tør, saa at den ikke særdeles let befugtes, kan man enbiiu bringe mere Vand i Karret, og det vil da staae med en iibbuet Overflade, hvorimod det, naar Randen er vaad, strax lober over.