Læren om Naturens Almindelige Love

82 Ophoining, foraarsaget derved, at den varme Vandsoile i Midten ei er tilstrækkelig til at holde Ligevægt med de koldere. Afkjolede man Vandet i Overfladen vilde lignende Strøm- ninger fremkomme, men i modsat Retning. Disse Strømninger bidrage i hot Grad til at paaskynde Vandets Opvarmning eller Afkjoling. Dersom man derimod opvarmede det ovenfra, ved f. Ex. paa Vandets Overflade at gyde et Lag af varm Olie, vilde de opvarmede Danddele blive foroven, og Varmen vil fun trænge meget lidt ned t Vandet. Paa lignende Maade vil en Afkjoling fra neden fun virke paa de allernærmeste Vanddele. Herved er det imidlertid fomdsat, at Vandet Udvider sig ved Opvarmning og trækker sig sammen ved en Afkjoling; men imellem O og 3',2 Grad sinder det modsatte Sted. I dette Mellemrum vil altsaa en Opvarmning nedenfra eller Af- kjoling ovenfra futt virke meget langsomt, hvorimod Opvarm- ning ovenfra eller Afkjoling nedenfra frembringer Strømninger og hurtigt vil meddele sig til hele Vandmassen. 107. Man forstaaer heraf, at Vandet i Indsoer, naar det om Vinteren forst er afkjolet til 3Vs Grad, kun meget langsomt vil afkjoles yderligere. Det er fun Paa Overfladen, Isen danner sig, ved Bunden vil man som oftest træffe Vand af 3Vs Grads Varme og der fordres en overordentlig streng og vedholdende Vinter, for at en blot nogenlunde dyb So skal bUndfryse. Om Foraaret naar Isen er smeltet opvarmes Van- det fra Lllften, Strømningerne begynde og i kort Tid har den hele Bandmasse naaet 3 '/r Graders Varme; men fra dette Oieblik hore Strømningerne paa Gmnd af Opvarmningen op og Vandet bliver om Sommeren langt mindre ophedet end den faste Jordbnnd. Havvandet viser, paa Grand af det op- løste Salt, ikke samme Forhold som det ferske Vand; men hindres meget i at fryse ved de store Strømninger, der føre Vandet fra de varmere Have til de koldere og omvendt.