Læren om Naturens Almindelige Love

83 Luftformige Legemer. 108. Det er i Indledningen (15) sagt, at de luftformige Legemer adskille sig fra de draabeflydende ved en større Sam- mentrykkelighed, og derved at de Udvide sig over ethvert, selv nok saa stort Rnm, som frembydes for dem. At Lnften er et Legeme, er ligeledes viist (5), og det skal senere vises, hvor- ledes den kan veies. LUften er da et Legeme som alle andre, kun har den en hoi Grad af indre Bevægelighed og kan baade sammentrykkes og udvides i meget hsi Grad. 109. Den Last, hvori vi leve, omgiver Jorden paa alle Sider, og da den paavirkes af Tyngden, maa den Udove et Tryk saavel paa Jordens Overflade som paa alle andre Lege- mer, som omgives af den. Luftens Tryk kan paavises ved et meget simpelt Forsog. Et Glasror, som er nogle og tredive Tommer langt, et Par Linier vidt og lakket i den ene Ende, fyldes aldeles med Qvægsolv, tillukkes med Fingeren og stilles da lodret med Aabningen nedad i en Skaal med Qvægsolv. Qvægsolvet i Roret vil da synke, men ikke heelt ned; det vil blive staamde, naar Over- fladen ved s ligger omtrent 28 Pariser Sommer*) hoiere end Overflade i Skaalen. I Roret ovenover Qvægsolvet er der nemlig ingen Luft, medens den ydre Luft udover sit Tryk paa Overfladen ab og altsaa holder Ligevægt med en Qvægsvlvsoile paa 28 Tommers Hoide. At denne Forklaring er den rigtige, har man viist ved at anstille det samme Forsog nede paa Jordens Over- flade og i storre Holder, s. Ex. i Taarne eller paa Bjerge. Befinder man sig nemlig *) Her og i det Følgende bruge vi Pariser-Tommer til at angive Luftens Tryk, da man aldrig dertil har brugt danste Tommer. 30 Pariser-Tommer ere paa det Nærmeste lig 31 danste. 6*