Læren om Naturens Almindelige Love

84 paa et saadant ophoiet Sted, kan aabenbart den Öitft søm ligger lavere end ab ikke ubove noget Tryk paa Qvægsolvet, og hvis Forklaringen er rigtig, maa da Qvægsolvet i Roret staae lavere paa et hoit Sted end nede ved Jorden. Bed saadanne Forjog fandt man allerede for.henved 200 Aar siden, at paa Spidsen af et Taarn var Qvægsolvsoilen 2 Linier lavere end nede paa Jorden og Paa et Bjerg belob Forstjellen fig endog til 2 Tommer. Det beflrevne Forsog blev forst anstillet for omtrent 200 Aar siden as Italieneren Torricelli, deraf Benævnelsen det Torricellifle Ror. 110. Bed Jordens Overflade holder altsaa Lnftens Tryk Ligevægt med eu Qvægsolvsoile paa omtrent 28 Tommers Hvide; men dette Tryk er ikke tit alle Tider lige stort, og da det i mange Tilfælde er af Vigtighed baade for physifle Under- søgelser og Vejrforhold, at bestemme Lastens Tryk, har man indrettet egne Instrumenter, Lufttrykmaalere eller Baro- meter e, som tjene dertil. — Det Barometer, som hyppigst anvendes, men rigtignok ikke til noiagtige Be- stemmelser, er afbildet i hosstaaende Figur. REt AB er foroven lukket, forneden omboiet og ender sig der i en aaben pæreformig Ud- videlse DE. Det anbringes paa et Brædt, hvorpaa man har afsat en Maalestok, som be- gynder ved mn, saa at man mader Hviden af Qvægsolvsoilen fra mn til Overfladen i Roret. Der er imidlertid Eet og Andet herved at bemærke. Man kan ikke brnge et særdeles snevert Iler, da Haarrorsvirkningen saa vilde bringe Qvægsolvet til at staae betydeligt lavere end det egentlig skolde og Gnidningsmodstanden i hoi Grad vilde hindre Qvcegsowsoilens Stigen og Falden. Snevrere end 2 Linier bor Roret ikke være til et nogenlunde brugbart Barometer. Et meget vidt Ror vilde have store Fordele, men fordrer en stor Mængde Qvægsolv