Læren om Naturens Almindelige Love

85 bliv« dnved meget kostbart. Til smd-K« z°d« tere bru8« man fun ijdbent R°l Mid stE Vidde end 7 ti 9 Sinter, kun undtagelsesviis har man forfmbiget dem med 14 tit 15 Sinter« Vidde. Rmvcegzm maa »mtrknt wc /-J’n!c ttit « den tyndere, har Rorct itfe gtmCe not. er den tatere, bliver Det mindre gjMcmfW? H*! « natm- (igtiti, at Rummet over Qragfotoct i Roret e> >1 e> ,Wx,_ for Lust, men det har sine store B-mMgh-dn at opnaae dttt ~ , „v Roret syide« nemlig i omvendt Stifling, mtn, hvor >S - man end h«ldn Ov-gl°lvet betneb, »il d°z «IW «"^uft>■ hind« blive Hangende imellem Glas og Qv-g!olv. ,>»' « >» jldffe dkinie tort maa Ovckgsolvkt koges i ielve REt, hvor- ved de dannede Qv-kgsolvdamp- blande sig nict> den tilbage« tl-vm Lust °g lidt efter lidt rite dm med s.»; men »e Mk A.b.ide er mm udsat s°r at Roret strmgn, Wl«t !p>'d°s og de gistige Qv-gsolvdampe udbrede« > ®«el|et, man maa derfor nd ore det med megen Forsigtighed. Om nu end alt dette er iagttaget har dog det beskrevne Barometer een Feil. Naar nemlig Lufttrykket formindskes ml Ovægsolvet synke i Roret og stige ved mu, forøges Trytket vil det modsatte skee. Nn skulde man egentlig maale Qvæg- solvsoilm fra Qvægsslvets Overflade i Ud- videlsen ; men da denne ideligt stiger eller falder medens Maalestokken sidder fast, faaer man snart Maalet for ftort, snart før lille. Fejlen kan gjøres meget ubetydelig ved at gjere Udvidelsen meget vild, men den kan ogsaa undgaaes. Man fan nemlig an- vende et lige Ror opstillet i en Skaal, hvis Bnnd er cu Læderpose, som hviler paa en Skrue, saaledes som Figmen viser. I Skag- lens Laag, der natmligviis ei maa flntte luft- et er anbragt en lodret Naal af Staal eller Elfcnbeen, ved hvis Spids Maalestokken be- gynder. Man kan da ved at dreie Skruen