Læren om Naturens Almindelige Love

frem eller tilbage bringe Qvægsolvet i Staaten til at stige eller synke indtil Overfladen netop berører Spidsen, og da forst maale Qvægsolvsoilens Heide. Til noiagtige Maalinger anvendes ogsaa det saakaldte Hævertbarometer, som er et overalt lige vidt Ror, der er bolet, saa at det danner to parallele Grene, af hvilke den længste er luftet den korteste aaben. Naar det er fyldt befæstes det paa et Brædt, hvorpaa en vandret Linie AB er dragen og fra denne afsat to Maalestokke, den ene fra A opad mod D, den anden fra B nedad mod C. Man maaler da Hviden DF af Qvægsolvsoilen ved at maale AD og BC og lægge begge sammen. Ved denne Form af Barometeret bliver Haarrorsvirkningen kun ringe, da begge Grene af Roret ere lige vide. HL Man har i Tidernes Leb udtænkt for- skjellige Indretninger ved Barometret, hvorved dets Forandringer kunde gjores mere iøjnefaldende; men esterhaanden har man sect, at alle disse mere kunstige Instnlmenter vare beheftede med langt større Feil end et vel Udfort og noiagtig inddeelt simpelt Barometer. Af alle de mangfoldige Barometre af denne Art ere kmt to i Brug i vore Dage. Det ene, det af Huyghens Udtænkte Dobbeltbarometer, er et Hævertbarometer AB med temmelig vide Grene, hvor man for at spare Qvægsolv har indsnevret Roret imellem Qvæg- solvets Overflader. Den aabne Green fortsættes opad ved et snevrere Ror, hvori en farvet Bædske, f. Ex. Biinaand er fyldt ovenpaa Qvægsolvet. Naar nu Qvægsolvet falder ved A maa det stige ligesaa meget ved B, men den farvede Vædske ved C vil stige saa mange Gange mere, som Gjennemsnitsfladen ved C er mindre end den ved B. Maalestokken afsættes langs ad BC, men