Læren om Naturens Almindelige Love

omvendt, da Vædfken stiger naar Barometret falder. I Tidens Lob sniger Viinaanden sig imellem Qvægsolv og GlaS ned forbi Rorets Bagt, stiger da tilvejrs, fylder Rammet over A med Dampe og gjor Instrnmentet ubrugeligt. Indtil dette fleer kan det godt bmges til at bemærke smaa Forandringer i Lufttryk, men ikke tit at maale dette. ( Den anden Indret- ning af denne Art, Hooks saakaldteHsulbarometer, er lige- ledes et Hævertbarometer, hvor der paa Llvægsolvet i den aabne Green flyder et lille Lod af Jern eller Glas. Fra Loddet gaaer en Snor op over en Tridse og holdes udspændt ved et mindre Vægtlod. Paa Tridsens Axe er befæstet en lang Viser, som peger paa en inddeelt Skive. Figmen viser Indretningen. Det er let at see, at Tridsen vil dreie sig frem eller til- bage, naar Qvægsolvstanden i Baro- meteret forandres, og at Viserens Ende vil gjennemlobe en Bne, mange Gange storre end Qvægsolvsoilens Foran- dringer. Naar dette Instrument er vel Udfort, saa Gnidningsmodstanden ved Axen kun er meget lille, er det langt at foretrække for Dobbeltbarometerct; men kan dog ikke bruges til, nøjagtigere end ved et sædvanligt Barometer, at bestemme Lufttrykket, alene af den Grund, at Inddelingen paa Skiven maa afsættes efter et saadant., M 112. Jstedetfor Qvægsolv Klude man ogsaa til Baro- metere anvende andre Bædster, men for at disse kunde lldove det samme Tryk, maa deres Hoide være saa mange Gange storre som deres Vægtfylde er mindre end Qvægsolvets. Vilde man indrette et Vandbaromcter, maatte Roret da være meget langt; thi da Qvægsolvets Vægtfylde er 133/s Gange Van- dets, maatte Vandsøjlen være 133 s (vange 28 Tømmer eller ncesten 32 Pariser Fod hvi. Et saadant Barometer vilde vel