Læren om Naturens Almindelige Love

94 boring i Stemplet, og op igjennem Pompererets Laag; tæt Under dette er paa Stilken anbragt en Knop, storre end Hul- let i Laaget saa at Stilken og Proppen d kun kunne loftes meget lidt. Fra Aabmngen ved d gaaer et Ror MN hen til Midten O af en plansleben Plade af Glas eller Metal, den saakaldte Tallerken. Paa denne kan sættes en Glasklokke, hvis ned erste Rand, som er plansleben, flutter lufttæt til Tal- lerkenen , og man kan sikkre sig Tætheden ved at indgnide Klokkens Rand med Fedt. Det er som oftest en saadan Glas- klokke, hvoraf Lvfien flal Udpompes; men er det Kar af en anden Form, maa de være indrettede til at skrnes paa Enden O af Forbindelsesroret. Trykkes NU Stemplet ned, vil strax Proppen d drages med og lukke Aabningen i Pomperorets Brmd, og LUften Under Stemplet har da ingen anden Udvei end igjennem Spærklappen ved C. Er nu Stemplet kommet til Bunden af Pomperoret, vil Spærklappen C strax lukkes ved sin Vægt eller ved en Fjeder, og hæver man Stemplet, vil altsaa Luf- ten el kunne trænge igjennem C ind i Pomperoret; derimod vil Proppen d strax loftes paa Grmld af Gnidningsmod- standen ved Stilken, Lrlften i Klokken vil derved sættes i For- bindelse med Pomperoret og Udbrede sig ligeligt i begge, hvorved den bliver fortyndet. Saasnart Stemplet drives ned igjen, vil d lukkes, og den Luft som fra Klokken er traadt ind i Pomperoret drives ild igjennem Stemplets Spærklap. Fortsætter man Pompningen, vil Lnften i Klokken hvergang blive mere sortyndet; men man kan, som det vil sees aldrig flaffe al Lnft nt> af Klokken. Tænkte man sig nemlig, at Pomperoret var lige saa stort som Klokken, vilde denne efter det forste Stempelslag, kun indeholde halv saa meget Luft som for. Bed det næste Stempelslag vilde man atter borttage det Halve af den tilbageblevne LUst og saaledes fremdeles; men Klokken kan da aldrig blive tom. Det er dog tun naar Pompen var fuldkommen tæt, og naar der i Pomperoret al- deles ingen LUst blev tilbage, at Fortyndingen gaaer saa hm-