Læren om Naturens Almindelige Love

95 tigt for sig; men ingen af Delene er det nmligt at opnaae i Praxis; man har ved de bedste Lllftpomper ikke kunnet drive Fortyndingen videre end til Vtgo af ben oprindelige Tæthed. Er Öliften mi saavidt muligt udpompet af Klokken og det lufttomme Rum, som det kaldes, skal vedligeholdes i læn- gere Tid, maa Forbindelsen med Pomperoret afbrydes ved at luffe en paa Roret MN anbragt Hane. Denne er som oftest forsynet med en skjæv Gjennemboring, saa at den, i en vis Stilling sætter Klokken i Forbindelse med den udvendige Luft, og da lader denne trænge ind igjen. Uden en saadan Ind- retning vilde man nemlig ikke funne tage Klokken af Taller- kenen, da den Udvendige Lufts Tryk, som ikke opveies af no- get Tryk indenfra. holder Klokken med stor Kraft imod Tal- lerkenen. For at see hvor vidt Fortyndingen er drevet, an- bringer man Under en særegen Klokke, D, som staaer i For- bindelse med den store Klokke, et Barometer, der angiver den fortyndede Lufts Tryk, og derved, efter den Mariottiske Lov, dens Tæthed. I Almindelighed anbringer man to Pompervr af samme Indretning paa Lilftpompen, saaledes at Stemplet i det ene gaaer opad medens det i det andet gaaer nedad. Derved op- naaer man deels en hurtigere Virkning, deels at Luftens Tryk paa de to Stempler kommer til at modvirke hinanden, saa at Pompen langt lettere holdes i Gang. Fomden den beskrevne Indretning har man givet Lllft- pompen mange andre, som det dog her vilde blive altfor vidt- løftigt at beskrive. Bi ville indskrænke os til at bemærke, at man har indrettet Lllftpomper, hvor Forbindelsen fra Pompe- roret til Klokken og den Udvendige Last afvexlende frembragtes ved at dreie en Hane; men man maatte da passe at dreie Hanen rigtigt, hvergang Stemplets Bevægelse skiftede om. Dette var altfor besværligt og saadanne Pomper bruges derfor kun sjeldent. 118. Til at fortætte Suften bruger man den saakaldte Fortætningspompe, som er forskjellig fra Fortyndings-