Skønhed i Hjemmet
Bohave og Udsmykning, Anden Samling
Forfatter: Georg Brøchner
År: 1921
Serie: Skønhed i Hjemmet
Forlag: E. Jespersens Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 126
UDK: 645 Skø
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■ EN Arkitekt, der sørger for en god og tiltalende Indgang til Villaen eller
Lejligheden — en virkelig Forstue, en Hall, hvor Forholdene tillader det
viser, efter min Mening, sin Bygherre en meget væsentlig Tjeneste. At denne
Opfattelse begynder at vinde mere og mere Indpas, derom vidner meget af
hvad der er bygget i dc senere Aar, baade for større og mindre Hjems Vedkommende,
og Hall’cn ender jævnlig med at blive et af de mest benyttede Rum i Huset. Den giver
Anledning til en rigelig Anvendelse af godt Snedkerarbejde i Trappe og Paneler, den
byder gunstige Vilkaar for virkningsfulde Skabe og Kister, den skaber tit hyggelige
Kroge for store, magelige Lænestole og Løjbænkc, der er i det hele taget større Spille?
rum, baade figurligt og bogstaveligt, for noget andet end det rent konventionelle, og
selve Trappen, godt tegnet og vel anbragt, er altid en fortræffelig dekorativ Baggrund.
Skønt Eg i dc senere Aar har faaet ret nærgaaena’e Rivaler i andre Træsorter inden?
for hvad der i lang Tid var dets næsten ubestridte Domæne, Spisestuen, har det næppe
meget at frygte, og burde heller ikke have ckt for Halfens Vedkommende, hvor Egetræ,
behandlet med den rette Fcrstaaelse — naar Fladen og Farven respekteres og kommer til
deres Ret, som for Eksempel i det altid ypperlige, ^amle, engelske, kvadrerede Panel, som
man ingensinde bliver ked af — vil det sikkert altid hævde sig med Ære. Panelets
Højde afhænger naturligvis af Rummets; man bør undgaa at Lide det halvere Væggen,
men Panelet kan med god Virkning optage en Trediedcl eller to Trediedelc af Værd*
sets Højde, med mindre det føres helt op. Resten af Væggen kan man saa lade staa i
hvid eller i al Fald lys Kalkpuds, eller beklæde den med Gyldenlæder, svære, vævede,
mønstrede Stoffer (Wm. Morris) eller lignende. Med Bjælkeloft og nogle løse varmt?
farvede Tæpper paa et Gulv af Eg eller Pitchpine, af Marmor eller røde Tegl, et nogen?
lunde massivt, enkelt Bord og andet Bohave og en stor, gæstfri Kamin faar Hall’cn, Mand?
folket blandt Husets Rum, sit rette kraftige, helstøbte Præg. Vaaben Gevirer, hvis
Husherren eller Fruen dyrker Jagten, er en lidt traditionel, men virkningsfuld Pryd for
en Hall.
En enkelt Gang kan man se selv en større Hall holdt i lyse, vage Farver ogsaa for
Træværkets Vedkommende; mig forekommer dette egentlig at være en Misforstaaelse af
Hall’ens Væsen, med mindre Husets hele Stil kræver det; saa langt hellere Oxeblod,
paafugleblaat eller en anden kraftig Farve, navnlig maaske i mindre fordringsfulde Rum;
en mat, bleggul Vægfarve og Oxeblod klæder hinanden, hvidt og paafugleblaat lige?
ledes. Men der bør sørges for virkelig gode Farveprøver, som Maleren kan og skal rette
sig efter, ellers bliver Resultatet i mange Tilfælde en Skuffelse.
8