Skønhed i Hjemmet
Bohave og Udsmykning, Anden Samling

■ EN Arkitekt, der sørger for en god og tiltalende Indgang til Villaen eller Lejligheden — en virkelig Forstue, en Hall, hvor Forholdene tillader det viser, efter min Mening, sin Bygherre en meget væsentlig Tjeneste. At denne Opfattelse begynder at vinde mere og mere Indpas, derom vidner meget af hvad der er bygget i dc senere Aar, baade for større og mindre Hjems Vedkommende, og Hall’cn ender jævnlig med at blive et af de mest benyttede Rum i Huset. Den giver Anledning til en rigelig Anvendelse af godt Snedkerarbejde i Trappe og Paneler, den byder gunstige Vilkaar for virkningsfulde Skabe og Kister, den skaber tit hyggelige Kroge for store, magelige Lænestole og Løjbænkc, der er i det hele taget større Spille? rum, baade figurligt og bogstaveligt, for noget andet end det rent konventionelle, og selve Trappen, godt tegnet og vel anbragt, er altid en fortræffelig dekorativ Baggrund. Skønt Eg i dc senere Aar har faaet ret nærgaaena’e Rivaler i andre Træsorter inden? for hvad der i lang Tid var dets næsten ubestridte Domæne, Spisestuen, har det næppe meget at frygte, og burde heller ikke have ckt for Halfens Vedkommende, hvor Egetræ, behandlet med den rette Fcrstaaelse — naar Fladen og Farven respekteres og kommer til deres Ret, som for Eksempel i det altid ypperlige, ^amle, engelske, kvadrerede Panel, som man ingensinde bliver ked af — vil det sikkert altid hævde sig med Ære. Panelets Højde afhænger naturligvis af Rummets; man bør undgaa at Lide det halvere Væggen, men Panelet kan med god Virkning optage en Trediedcl eller to Trediedelc af Værd* sets Højde, med mindre det føres helt op. Resten af Væggen kan man saa lade staa i hvid eller i al Fald lys Kalkpuds, eller beklæde den med Gyldenlæder, svære, vævede, mønstrede Stoffer (Wm. Morris) eller lignende. Med Bjælkeloft og nogle løse varmt? farvede Tæpper paa et Gulv af Eg eller Pitchpine, af Marmor eller røde Tegl, et nogen? lunde massivt, enkelt Bord og andet Bohave og en stor, gæstfri Kamin faar Hall’cn, Mand? folket blandt Husets Rum, sit rette kraftige, helstøbte Præg. Vaaben Gevirer, hvis Husherren eller Fruen dyrker Jagten, er en lidt traditionel, men virkningsfuld Pryd for en Hall. En enkelt Gang kan man se selv en større Hall holdt i lyse, vage Farver ogsaa for Træværkets Vedkommende; mig forekommer dette egentlig at være en Misforstaaelse af Hall’ens Væsen, med mindre Husets hele Stil kræver det; saa langt hellere Oxeblod, paafugleblaat eller en anden kraftig Farve, navnlig maaske i mindre fordringsfulde Rum; en mat, bleggul Vægfarve og Oxeblod klæder hinanden, hvidt og paafugleblaat lige? ledes. Men der bør sørges for virkelig gode Farveprøver, som Maleren kan og skal rette sig efter, ellers bliver Resultatet i mange Tilfælde en Skuffelse. 8