Skønhed i Hjemmet
Bohave og Udsmykning, Anden Samling

UDSTYRET og Møbleringen af Spisestuen har i de senere Aar visse nye Smagsretninger gjort sig gældende; Mahogni, Birketræ og hvidlakerede Møb? Ier har i mangfoldige Tilfælde fortrængt Egetræet. Det er forøvrigt næppe ganske korrekt at tale om nye Smagsretninger, det er i Virkeligheden kun gamle Sager, der igen kommer til Ære og Værdighed, maaske med mindre væsentlige Modifikationer; der er blevet hældt lidt ny Vin paa de gamle Læderflasker. Jeg ved meget vel, at mange er og har været tilbøjelige til at rynke paa Næsen ad Egetræ; til dem hører jeg ikke, i al Fald for Hall’ens og Spisestuens Vedkommende. Der er en be* hagelig Ro og Hvile over nogenlunde mørkt eller røget Egetræ, som de andre Træsorter jævnlig savner. Det meget stærkt polerede Mahogni for Eksempel, med dets evindelige Lysbrydninger og Reflekser, skaber let en ubehagelig, flimrende Uro i Stuen, og er ikke de hvide Møbler ret udfordrende? De kræver, har det altid forekommet mig, en vis Festivitas, der, som en naturlig Følge af Forholdene, findes eller kan skabes paa en Herre? gaard, et stort Landsted eller et virkeligt Herskabshus i Byen, men som det nødven? digvis tit maa skorte paa i mere borgerlige Hjem — en Festivitas, der ikke alene gæl? der selve Rummet, men ogsaa de Mennesker, der færdes der. Til et saadant hvidt Bo? have og disse lystfarvede Stuer hører Blomster, mange Blomster, skinnende hvide Duge, Krystal, Sølv, godt Porcellæn og — helst — festlig klædte Mennesker. Saa kommer den hvide Stue til sin Ret. Af de i dette Afsnit gengivne Spisestuer er der Anledning til at fremhæve Dirck? tør Carl Jessens paa Grund af Gudmund Hentzes farverige og ejendommelige tre? fløjede Maleri: »Gæstebudet«. Hentze har her villet synge en begejstret Lovsang til Fe? stens og Glædens Pris, og i sin rige Farvepragt er Billedet af stor dekorativ Virkning. Det danner cn udpræget Kontrast til den ligeoverfor gengivne Stue, den afdøde en? gelske Kunstner Walter Cranes old time Spisestue i hans hyggelige Hjem i Kensington, med det lange, typisk engelske Bord med sine seks Ben. Det lille gratiøse Billede med Sheraton Buffeten, de gamle Glas og de høje forgyldte Søjleborde med Frugtskaalcnc, skriver sig fra cn anden engelsk Kunstners Hjem: Howard Kemp Prossors. I Modsæt# ning til Crane er han hypermoderne og har lanceret no^lc ret dristige Teorier med Hensyn til Hjemmets Dekoration. I Spisestuen er Væggene, hvad han kalder »Sollys* gule«, Loftet er »himmelblaat« og Træværket »foraarsgrønt«. Buffeten og Stolene er Sheraton og Tæppet er sort. Lampeskærmen er hvidt og Sølv; Stolene er betrukne med stribet Fløjl af cn »foraarsgrøn« Farve, og Gardinerne er »himmelblaa«. Bordet er cn Slags søléagtig Lak med Spejlglas over; det kan skilles paa Midten for at give Plads til en blomstrende Plante eller et helt, lille Træ, der vokser eller staar i cn Beholder timid? delbart under Bordpladen. Virkningen er bande smuk og ejendommelig. I Grev Rantzaus Spisestue er en gammel slesvigsk Altertavle benyttet i Opby^nin? gen af den her gengivne Buffet. I Barok Spisestuen paa Side 23 har de hvidlakerede Møbler forgyldte Udskærin? ger, og saavel Betræk som Gardiner og Vægfelter er vieux rose. Væggene i Grosserer Messerschmidts Spisestue er fraisefarvede; ogsaa her er Møblerne hvidlakerede med Guld, og Betrækket et lyst, blomstret Stof. 16