Skønhed i Hjemmet
Bohave og Udsmykning, Anden Samling

Forfatter: Georg Brøchner

År: 1921

Serie: Skønhed i Hjemmet

Forlag: E. Jespersens Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 126

UDK: 645 Skø

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 140 Forrige Næste
OPHOLDSVÆRELSERNE — saa lidt som i Hjemmets øvrige Rum — tør man vel næppe nogen Sinde for Formernes Vedkommende vente store Afvigelser fra svundne Tiders. I Farverne derimod har der været en revolutionær Bevægelse for ikke at sige Revolution, og som allerede antydet er Farven kommet til at spille en langt mere fremtrædende, i mange Tilfælde en ligefrem dominerende Rolle i Hjemmets Fysiog* nomi. Formen tvinges ikke saa sjældent i Baggrunden. Træværk og Møbler males i ret anmassende Farvesammenstillinger, der i pyntelige Udkast tager sig morsomt og undertiden ret tiltalende ud, men jeg tvivler paa, at de er gode »at være i Stue med«, i al Fald til Stadighed. Endnu mere løsslupne er Far? verne, og Mønstrene med, i Stoffer til Betræk, Gardiner og Puder; i mange Tilfælde gør de et rent ud barbarisk (eller futuristisk) Indtryk, men de faar næppe heller Lov til at regere længe. Et nyt Element er kommet til i Valget af Farver: deres direkte Indflydelse paa Sindet og Nerverne. Naar jeg siger nyt, er det ikke ganske korrekt, for man har allerede i flere Aar gjort enkelte Erfaringer i denne Retning, men nu er det sat i System; atter en Følge af Krigens Virkninger. En af de ivrigste og vel ogsaa en af de første til at prædike Farvernes Evangelium, var sikkert den engelske Kunstner Howard Kemp Pros* sor. Allerede før Krigen holdt han af at udvikle sin ejendommelige Opfattelse af dette Spørgsmaal; til at begynde med rystede man paa Hovedet, men det gør man egentlig ikke længere. Til det æstetiske er der nu kommet et psykologisk Moment, thi Prossor hævder, at bestemte Farver har en bestemt Virkning paa Mennesker, navnlig Folk med daarlige Nerver eller lidende af Neurastheni, og Videnskaben synes at give ham Ret. Han elsker ogsaa fra et rent dekorativt Standpunkt de primære Farver, og han har komponeret en hel Farveskala for Mennesker, der lider af nervøse Anfægtelser, og disse Farver er benyttede mangfoldige Steder. Listen omfatter en bleggul »Primula«, en noget kraftigere »Sollyssgul«, »foraarsgrønt«, »himmelblaat«, »Æbleblomsblyserødt« og »Ane? mone?lysviolet«. Han har i sit smukke Hjem i Londons South Easton Place, og paa en endnu mere udpræget Maade i sit Hus paa Landet, fulgt de her antydede Linier, dog med nogle Af? vigeiser. For Spisestuen er allerede gjort Rede. I Salonen er Væggene GulchMoiré og Loftet har et gyldent Anstrøg, Møblerne er Empire med AdanvDekorationer med Guld; Tæppet er brunligt. Over Spejlet paa Kaminen findes en gylden Krone, hvorfra et rosenfarvet Damaskes Draperi hænger ned, Træværket er forgyldt og Væggenes Pryd bestaar af pragtfulde gamle Vifter (hvoraf hans Kone ejer en berømt Samling) i for* gyldt Indramning. I Sovekamret er Tæppet sort, som i Spisestuen; Væggene er cremefarvede, Gar; dinerne himmelblaa?changeant Silke; Sengen er Buhl og Ibenholt, (se Gengivelsen S. 61), ligesom Toiletbord, Spejl, Servante, Klædeskab og Støvleskab; Kanapéen over Sengen er 27