Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

8 Ostersoen c. f °/o opløste faste Stoffer efter Vægt samt c. 1 Luftarter efter Rumfang. Af faste Legemer kan Vand kun opløse en begrændset Mængde før det bliver «mættet» [saturated] dermed, der er f.Ex.35% Kogsalt i en mættet Saltopløsning. Luftarternes Opløselighed voxer, naar Trykket voxer, og naar Temperaturen aftager, og de udskilles som Luftperler, naar Trykket aftager, eller Temperaturen til- tager. — 1 atmosphcerisk Luft findes der i Naturen altid indblandet ringe Mængder Støv, Kulsyre [carbonic acid |, der er en kem. Foil). af Kulstof og Ilt, samt Vanddampe; Mængden af de sidste er meget foranderlig, og de kunne fjernes (Luften kan tørres) ved vandsugende Midler f. Ex. stærk Svovlsyre [sulphuric acid], nybrændt Kalk [lime; chalk = Kridt] eller smeltet Klorkalcium [cloride of cal- cium]. — Smedejern, Staal og Støbejern ere Jern med Indblandinger af Kulstof (det første mindst, det sidste mest) samt tilfældige Urenheder: til det meste Staal er der sat lidt Mangan. «Metal» deles i Bronze [bronze], del- er sammenblandet af Kobber og Tin (ca. 10 °/o) og under- tiden mindre Mængder af andre Metaller, og Messing, der er sammenblandet af Kobber og Zink; der er 24—35 °/o Zink i aim. Messing [brass] og 40 °/o i Yellow- eller Muntz-Metal. En ringe Tilsætning af Phosphor [phos- phorus] eller Mangan [manganese] til Bronze gjør denne meget sejg og stærk (Phosphorbronze og Manganbronze). Hvidt Metal [white metal] bestaar af Tin, hvortil der er sat noget Kobber og Antimon [antimony]. 6. Et Legeme, der ikke forandrer sin Plads, siges at være i Hvile [rest], og et, der forandrer den, at være i Bevægelse [motion]. Pladsen bestemmes i Forhold til faste Punkter, ø: Punkter, hvis indbyrdes Plads ikke for- andres, f. Ex. et Skibs Dele eller Jorden. Efter deres Art benævnes Bevægelserne i en Bane retliniede, krumliniede eller frem- og tilbag eg aaende [reciprocating] og om en Axe omdrejende (roterende) |rotary] eller svingende (oscil-