Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

32 Kulisen for Fremadgang er hyppigt hul (Hg. 40, b) og gjennemstrommet af Vand for stadig at holdes kold. Vandet kan faas gjennem et Stikrør fra Cirkulations- pumpen (om denne senere). Varmer et Krydshovede, af- kjoles det ved at sprøjte Vand derpaa f. Ex. med Donkey- pumpen (herom senere). 27. Plejlstangen [connecting-rod] er langt hyppigere af Smedejern end af Staal, og den er nu hyppigst konisk med den tykke Ende ned mod Krumtappen; tidligere var den i Reglen tykkest paa Midten (Fig. 103, b). Ved Krydshovedet ender Plejlstangen i en Gaffel [fork] med Pander i begge Grene (Fig. 43), naar Krydshovedet har Tapper, og med en Bolt igjennem dem (Fig. 44), dersom Krydshovedet har Pander (se 26). I sidste Tilfælde ere Grenene satte varmt paa Bolten, der ofte har Forlængelser udenfor dem for at kunne trække Pumperne. Den Ende af Stangen, der griber om Krumtapspinden, har selvfølge- lig- altid Pander. Panderne kunne være runde (Fig. 43; nedre Ende) og ligge i tilsvarende Fordybninger i et Hovede paa Plejl- stangen samt i et Smedejerns Dæksel, der fastholdes ved to Bolte med Stopskruer for Møttrikerne. Panderne have Kraver for at holdes paa Plads samt for at faa en større Slideflade; de hindres i at dreje rundt, ved at Boltene strejfe dem. Billigere men lidt mindre solidt er at an- vende fade Pander (Fig. 43; øvre Ende), der ved to Bolte fastholdes mellem et Spændestykke og et T paa Enden af Plejlstangen. Disse Pander have Kraver for at faa ,en bredere Slideflade. Mellem flade men ikke mellem runde Pander lægges der Mellemstykker [liner |, der ere hestesko- formede for lettere at faas ud. Ere Panderne slidte, af- files Mellemstykkerne mellem flade Pander eller Randene af runde Pander. Man kan dog ogsaa have et tykkere Mellem- stykke, der afhovles ved grove Forandringer, samt flere tynde Stykker, der efterhaanden tages ud (som i Excen-