Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

98 Stift kan glide. Med Stiften kan der opmærkes en Skrue- linie paa Bladet; dennes Længde kan maales direkte, dens Højde er lig det Stykke, Stiften er skudt ned, og dens Diameter er lig det dobbelte af Stiftens Afstand fra Stangen. — Ved Skruer, hvis Blade ikke ere for stærkt beskaarne, kunne de samme tre Størrelser maales direkte for den Skruelinie, som dannes af Bladets Yderkant. — Af disse tre Størrelser kan Stigningen bestemmes ved Konstruktion eller Beregning ved Hjælp af Trekant A 1)‘A‘ med Transversalen B'C' i Fig. 130. Er f. Ex. den op- maalte Skruelinies Længde 16 in., dens Højde 7 in. og dens Diameter 90 in. (se Fig. 138), faas ved den pythagoræiske Sætning 162 = 72. 256 = æ2 4- 49; 207 — æ’2 ; x = 1^207 = 14,4 in. Værdien af x tilligemed n. 90 = 283 in. er indført paa Fig. 138, hvoraf der, da h er Transversal, faas £ = 283 . 7 ~~’ 14,4 ’ hvoraf Stigningen s = = 137 in. = 11 ft. 5 in. 87. Skruens Slip [slip]. En arbejdende Skibsskrue skjærer sig en Mottrik i Vandet og trykker paa dette, som saa drives noget tilbage og derved kommer til at yde en Modstand, der bevirker, at Skruen kan drive Skibet fremad. Skibets Fart (Hastighed) bliver følgelig mindre end Skruens Fart, naar der herved forstaas den Hastighed, hvormed Skruen vilde gaa fremad i en fast Mottrik (én Stigning pr. Omdrejning). Forskjellem mellem disse Hastigheder er at betragte som et Hastighedstab, der nodvendig maa lides, for at Vandet kan gjore Modstand mod Skruen; dette Tab udtrykkes i Forhold til (i Brokdel