Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

99 el. Procent af) Skruens Fart, hvoraf det er tabt, og det kaldes Slip. Altsaa er Skruens Fart — Skibets Fart Skruens Slip = -------——..................... Skruens rart Skal Slippen beregnes, maa Skruens Stigning og Om- drejningstal (lig Maskinens) samt Skibets Fart (logget) være bekjendte. Haves f. Ex. 12 ft. Stigning, 86 Om- drejn. pr. Min. og Skibsfarten 8,9 Krnl. pr. Time, saa faas Skruens Vej pr. Omdr. = 12 ft. — — - Min. = 12.86 ft. (86 Omdr.) — — - Time = 12.86.60 ft. (60 Min.) Altsaa er, idet 1 Krnl. = 6080 ft., ci v 4- 12.86.60 1A . Skruens Fart = —— = W Kml. pr. Time. Slippen er 1Q^-~ 8,9 = 0,127 eller 12,7 °/o. 10,2 Gjennemsnitlig er Skruers Slip 0,w—0,15 el. 10—15%; den afhænger af Skibets og Skruens Form, og er den for stor, maa Skruen forandres. Modvind forøger og Med- vind formindsker Slippen, og ved stor Sejlkraft kan endog Skruens Fart blive mindre end Skibets og altsaa Slippen blive negativ. — Et bugserende Skib har en meget stor Slip (ca. 35 %). Er en Skrues Middelslip bekjendt, kan man af den og Skruens Fart beregne Skibets Fart. Er f. Ex. en Skrues Slip 11 °/o og dens Fart 12,1 Kml., tabes der 11 % eller 0,11 af Skruefarten altsaa 0,11 .12,1 =-= 1,3 Kml.: følgelig er Skibsfarten = 12,1 — 1,3 = 10,8 Kml. pr. Time. Anm. Egentlig betyder Slip Vandets hele Tilbageløb, men ved Beregning efter den ovenfor viste, almindelig brugte Methode faas kun den tilsyneladende iSlip [apparent slip]; thi Skruen gaar ikke i stillestaaende Vand. Ethvert Skib vil nemlig trække en Vandmasse efter sig, og var f. Ex. dennes Hastighed 0,5 Kml. og Skruen i Virke- ligheden slog Vandet 1,9 Kml. tilbage, vilde den tilsyneladende kun slaa det 1,9 — 0,5 =1,4 Kml. tilbage, og den ovenfor omtalte Diffe- 7*