Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

131 Kjedler. 122. Indledning. En Kjedel maa forst og fremmest være istand til sikkert at modstaa Dampens Tryk. — Den maa ligeledes kunne modstaa Atmosphærens Tryk, naar der ved Afkjoling dannes et Vakuum i den; dette har nu ingen Vanskelighed, da vore Kjedler ere svært byggede. For at kunne modstaa de ved Temperaturforskjelligheder frembragte Spændinger maa Kjedler bygges af et paa en Gang sejgt og stærkt Materiale; Støbejern er altsaa ubrugeligt. Alle ældre Kjedler ere af Smedejern, men dette Materiale er nu næsten fortrængt af det bløde Staal, der baade er stærkere og sejgere og kan fremstilles i større Plader, saa at der faas færre Samlinger og derfor færre Utætheder. Pladerne i Hedefiaden maa være af det •allerbedste Materiale (Lowmoor Jern el. sejgeste Staal) og ikke for tykke (Pli. 64). Kjedlerne skulle kunne levere den fornødne Damp- mængde, uden at Fyringen behøver at forceres, da der herved vilde faas en daarlig Forbrænding og megen Spilde- varme. Ristefladen maa passe til Kulforbruget (paa 1 ft. brændes ca. 15 Ibs. i Timen under aim. Forhold) og Hede- fladen maa være saa stor (ca. 30 Gange Ristefladen), at Rogen ikke gaar for varm bort (smign. Pli. 64). — Til Hedefladen [heating surface] medregnes enhver Fyrkanals Top [crown] (alt over Risten), hvert Forbrændingskammers 9*