Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling
Forfatter: Theodor Nielsen
År: 1886
Forlag: Hans Liisberg
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 197
UDK: TB Gl. 621.12 nie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
133
Mindre Skibe have selvfølgelig kun én Kjedel, men
noget større Skibe have Valget mellem én større og to
mindre Kjedler. Uet første er billigst, men det sidste er
sikrest, da man saa kan komme frem omend kun lang-
somt, naar en Kjedel bliver ubrugelig, f. Ex. ved at Toppen
af en Kanal synker ned. Kun meget store Koffardiskibe
have mere end to Kjedler.
123. Førend en Kjedel maa bruges, skal den under-
kastes en Prøve [test| med «koldt» Tryk; det er Vandtryk
frembragt ved Hjælp af en Pumpe. Kjedlens overflødige
Aabninger lukkes saa, og den sættes i Forbindelse med
en Trykpumpe og et Kontrolmanometer. Efter at Kjed-
len er fyldt, lukkes den helt til, og der sættes Tryk
paa den. Eftersom Trykket stiger, sammenlignes Kjedlens
Manometer med Kontrohnanometret, og naar normalt Tryk
er opnaaet, efterses om Sikkerhedsventilen virker tilfreds-
stillende. Derpaa lukkes Manometerhanen, og Sikkerheds-
ventilen fastspændes, og mere Vand sættes paa, indtil Prøve-
trykket naas; dette er hos os Gange og i England 2
Gange det normale Overtryk. Ved et Eftersyn skal det
nu vise sig, at Kjedlen ikke har faaet nogen kjendelig
Formforandring, samt at der ikke strømmer Vand ud i
anden Form end Støvregn. Utætte Steder mærkes med
Kridt og stemmes, naar Trykket igjen er borte. — Senere
Trykprøver foretages paa samme Maade; men er Kjedlen
svækket ved Fortæring, prøves den med et mindre Tryk,
og hos os kan der saa gaas med | af Prøvetrykket. Er
en Kjedel prøvet i Udlandet, inaa den gaa med | af det
der anvendte Prøvetryk.
124. Et Ildsted [furnace] i en Kjedel vises i Fig. 171.
Det anbringes i en Fyrkanal, som ligger dybt nede i
Kjedlen, for at der kan faas gode Strømninger i Vandet
(Ph. 65). Dets Hoveddele ere: (1) Fyret, hvori Kullene
ligge, og hvori Forbrændingen hovedsagelig foregaar,
(2) Risten, som bærer Kullene og tillader Luften at slippe