Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

138 ere lange og kræve en extra Plads, hvorfra Rørene kunne renses. I større Skibe anvendes saa i Reglen cylindriske Kjedler med direkte Træk (Fig. 177). Disse Kjedler pleje at have to Fyrkanaler og et fælles Forbrændingskammer og et fælles Rørsystem. For at faa Flammen bedre hvirvlet samt bedre bragt ind i de nedre Rør anbringes der midt i Forbrændingskamret en «Hængebro» [hanging bridge], hvis nedre Del er en Hvælving, som bærer den ovre Del. For at kunne trækko Sod ud af Forbrændingskamret an- bringes der nu ofte fra dette og hen til Kjedlens Bagende et Pladejernsror (vist punkteret), som kan lukkes med en Slags Dæksel. Da de nylig beskrevne Kjedler have et langt Forparti, anvendes ofte for at spare Plads og navnlig i Torpedo- baade istedetfor dem Lokomotivkjedler, der kunne faa en bred og derfor kort Rist og undvære Forbrændingskammer. I en Lokomotivkjedel er Ildstedet, som Fig. 178 viser, en fra neden indskudt firkantet Fyrkasse [fire-box], der er befæ- stet i en tilsvarende Udvidelse af Forpartiet i den ellers cylindriske Kjedel. Indfyringen sker gjennem et eller to Fyrhuller i Forsiden af Kjedlen, og Asken falder gjennem Fyrkassens aabne Bund ned i en Kasse, i hvilken der ved Torpedobaade er Vand for at forhindre en Ophedning af Risten fra neden af. — Ved en anden men mindre an- . vendt Type af Lokomotivkjedler er Fyrkassen oval og ind- skudt forfra i en tilsvarende Udvidelse af Kjedlen (Fig. 179), saa at Ildstedet nu bliver aabent fortil og hikket forneden ligesom ved de almindelige Skibskjedler. — Begge Typer af Lokomotivkjedler anvendes af og til i Bugserbaade og i Barkasser. 138. Lodrette cylindriske Kjedler anvendes sjældent som Hovedkjedler men ofte som Donkeykjedler', den eneste Form af dem, som har faaet nogen Udbredelse, vises i Figur 180. Yderskallen og Inderskallen ere lodrette Cy-