Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

160 En langsom udvendig Fortæring af Kjedlen forhindres ved en forsvarlig Mønniemaling. En stærk udvendig For- tæring kan let undgaas, da den kun fremkommer paa Steder, som ere udsatte for stadig Fugtighed f. Ex. fra Lækager. 151. Opvarmningen af Bundvandet er vanskelig i en Skibskjedel, da Ildstederne ligge over det, saa at det ikke kan komme i Strømninger, og faar man det ikke varmet, springer Kjedlen læk i Bunden (Ph. 65). For at faa det varmt fyrer man altid langsomt op, men man kan end- videre varme det ved særlige Methoden Man kan: (1) fylde Kjedlen rigeligt og blæse Bundvandet ud, naar der er kommet Tryk nok dertil, (2) opvarme det ved Damp fra Donkeykjedlen og en Hydrokineter, (3) suge Bundvandet ud med Donkeypumpen og lade den sende det tilbage højere oppe gjenncm dens Fodeledning, (4) an- bringe en Slags opretstaaende flade Kapsler [circulator], der er aabne foroven og forneden og anbragte saaledes i Vandrummet, at Vandet kan gaa ned gjennem Kapslerne og op imellem Kjedelrorene. 152. En Hejtrykskjedel hviler paa Kjedelstroer eller Kjedelbæringer | boiler bearing], der ere anbragte paa tværs af den paa en saadan Maade, at de ikke hindre Stemning af Pladesamlingerne (Fig. 172 og 173). De blive fæstede til Spanterne og lavede af samme Stof som Skibet; i Jern- skibe kunne de være Pladejernsbjælker paa hvilke Kjedlen hviler direkte (Fig. 173, a) eller med pt Mellemlag af Træ (Fig. 172), der ofte først bestryges med et Lag Portland- cement. En Kjedel kan forhindres i at forskyde sig ved Knægte, der staa op fra Skibsbunden eller ved Vinkler, der støtte mod Strøerne, og den kan forhindres i at dreje sig ved Afstivning mod Strøerne, mod Skibet eller mod en anden Kjedel. — Lavtrykskjedler staa i Reglen i et Cementlag paa et Plankegulv, som er understøttet af Strøer.