Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

184 stoppes, medens de bringes i Orden, men ved en Föde- rier en Lastpumpe behøver man kun at aflukke dens Suge- og Stigerør. — At en Lastpumpe nægter at give Vand kan ogsaa hidrøre fra, at dens Bruse i Mudder- kassen eller i Lasten er forstoppet; den maa saa renses. 186. Er en Kjedel læk i en Pladesamling’, stemmes den tæt. Falder en Nagle ud, drives midlertidig en Træ- prop i Hullet; er Kjedlen tom kan der ogsaa anbringes en pakket Bolt i Hullet. Lækager ved Rorenes Ender tættes ved Hjælp af en Rørudvider, og er tillige Enden af et Rør svækket, drives der en Ring ind i den. 1ST. Et Kjedelrør kan springe i Svejsningen eller blive tæret igjennein: det bliver i saa Fald lækt, hvilket viser sig ved Vand i Røgkamret eller i Askegraven. Man maa da proppe Roret, hvilket lettest sker ved at anbringe en Patentprop i det. Denne kan bestaa (se Fig. 213) af et Par Kautschukskiver, som ligge imellem Jernskiver og kunne spændes udad ved Hjælp af en lang Bolt, som gaar igjennem dem samt gjennem et imellem dem anbragt Ror. Rørene kunne ogsaa proppes ved Træpropper, der ere indsmurte med Rødkit. Den inderste af disse Propper maa fra først af være saa lang, at den kan naa til For- brændingskamrets Bagside, og den maa i den i Roret værende Ende have en Trækile i en Spalte; naar Proppen, er skudt ind paa sin Plads ved Hjælp af en Stang, drives Kilen ind, og senere brændes den i Forbrændings- kamret værende Del af den. Efter at Fyret er trukket, kan et Ror proppes ved pakkede Jernskiver, som spændes mod dets Ender ved Hjælp af en gjennemgaaende Bolt. — Ere mange Ror proppede, blive Hedefladen og Trækfladen tor smaa, og man maa saa skifte Rorene, efter at Kjedlen er tomt. Skal et Ror ud, afhugges den Kant af det, der springer udenfor Rorpladen i Forbrændingskamret, og om fornotlent sprænges Kjedelstenen af det ved at stikke en gloende Rnndjernsstang ind i det. Derpaa stikkes en lang