Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

30 lodret fra C til D. Ved det i Fig. 19, I viste Manometer stiger Kvægsølvet op i et Glasrør fra en Jernbeholder*, der er saa stor, at Skalaens Nulpunkt O kan anbringes fast i Højde med C, uden at nogen kjendelig Fejl begaas derved. Den i Fig. 19, II viste Maaler bestaar af et lige- vidt U-formet (hævertformet) Jernror, i hvis Grene Kvæg- sølvet staar ligehøjt, naar Trykket ved B er lig Atmos- phærens Tryk f. Ex. ved en kold og aaben Kjedel, og hvori Kvægsølvet i den ene Gren falder ligesaameget (7>C), som det stiger i den anden (LD). Stigningen (lig an- gives af et Lod M, der ved en Snor over en Tridse er forbundet med en Svømmer ved D. Skalaen gaar lodret nedad fra O, hvor M staar, naar Kvægsølvet staar ved L. Da 2,0 in. Kvægsølvsojle svarer til 1 Ib. pr in. (se 25), afsættes der paa Skalaen 2 in. for Maaleren I og 1 in. for Maaleren II pr Punds Tryk. — Ved meget gamle Kjedlers Manometre (lave Tryk) stod Skalaen ved II lodret opad, og Svømmeren var en lang Træstilk, hvis ovre Ende pegede paa Skalaen. Et Kvæg sølvs Vakuummeter kan ligne et simpelt Barometer (Torricellis Ror), hvis ovre Ende er sat i Forbindelse med en Kon- densator, f. Ex. ved et Jernrør, der gaar op gjennem Bunden af Skaalen (ogsaa Jern). Den løftede Kvægsølvsojle v angiver Va- kuummet. Skalaens Nulpunkt er ved Over- fladen af Kvægsølvet i Skaalen, der gjores saa stor, at man kan sætte Skalaen fast. I Bourdons Manometer virker Damp- trykket paa det Indre af et i Form af en Cirkel bojet Metalbliks Ror, hvis Tvær- snitsform er en Oval, der har sin mindste Udstrækning i Bøjningens Plan. Rørets ene Ende er loddet til et Rør, Fig. 20. * Jern er omtrent det eneste Metal, der ikke angribes af Kvægsølv.